0
Berlin Opskrifter Rejser

Seks sunde fristelser og sure miner i Berlin

Et indlæg om Berlin i snevejr og om trangen til friske, sunde sager. Efter en sukkersød og fed december måned er jeg med garanti ikke den eneste, der ser frem til lettere indtag og friske smage? Derfor har jeg lige kigget bloggens opskrifter igennem for at finde inspiration til den kommende tid.

Først og fremmest skal der naturligvis lyde et GODT NYTÅR til jer alle. Jeg håber, I har nydt juleferien og er klar til at fange an igen? Vi nød et par dage i Berlin med sne, kaffe i koppen, varmt vand i badekarret og børn i sengen – tiltrængt og godt.

Jeg elsker alle de søde sager i december måned, men typisk, når vi rammer 2. juledag, så vil jeg hellere spise sprød rødkålssalat end marcipankonfekt, så allerede nu er afvænningen i gang. Jeg har nederst i indlægget samlet lidt inspiration til sundere snacks, men først får I lige et par ord om vores tur til Berlin.

Sure miner i Berlin

Nogen var i virkelig dårligt humør, da vi skulle afsted. Nogen hed Anna, og ingen af os aner, hvad der var udløsende for det eksplosive temperament, men vi havde mildest talt en mareridtsrejse, som bare skulle overståes. Kender I de dage, hvor man helt desperat tæller minutterne til sengetid? Det gør I nok ja. Nå men som det er med børn, så skifter humøret jo fra virkelig dårligt til virkelig godt, uden man nødvendigvis ved hvorfor.

Vi havde lejet en skøn lejlighed i Prenzlauerberg, som fungerede tip top til formålet. Der lå tyk sne da vi vågnede første morgen, så vores plan (måske var den ret naiv set i retrospekt?!) om at ture fra legeplads til kaffebar til legeplads – ja den kunne vi hurtigt slå en streg over. I stedet fandt vi klapvognen frem og pakkede pigerne godt ind i fleecetæpper, hvorefter vi vandrede ned ad Kastanien Allee og betragtede berlinere med kælke og skitøj – det var ret hyggeligt, og til trods for kulden, så fandt vi også en legeplads, som kort blev afprøvet.

2014-12-29 00.57.552014-12-29 01.28.022014-12-29 00.58.27

Flere anbefalede os “Kauf dich glücklich”, som vi selvfølgelig også besøgte, da vi alligevel kom forbi. Vaflerne er legendariske, og de smagte også super godt med frisklavet hindbærsauce på, men det sted, hvor jeg tabte mit hjerte hed Napoljonska og serverede perfekte smørbagte croissanter og en tiltrængt Flat White, mens pigerne blev adspredt med hver sin iPhone. Det er en lille cafe med masser af god stemning og en hyggelig både retro og tøset indretning, og jeg har sat et stort kryds på landkortet, så jeg husker at besøge den igen, næste gang jeg er i Berlin.

Byen ville uden tvivl gøre et bedre indtryk i solskin, men for mig, som har været her før, var det nu ganske hyggeligt at se byen klædt i vat.

2014-12-29 00.31.172014-12-29 00.29.422014-12-29 01.35.322014-12-29 00.22.29

2014-12-29 01.42.052014-12-29 00.28.292014-12-29 00.29.002014-12-29 01.50.332014-12-29 00.59.50

Vel hjemme igen og klar til nyt år, ny måned og til hverdag. Kom an hverdag, jeg trænger faktisk til ikke at have ferie længere, til børn i børnehave og mand på job – ja sorry, men sådan har jeg det altså nu. Og med den udmelding kommer herunder mine seks sunde favoritter fra bloggen – måske du også vil prøve kræfter med dem? 

English recap: We went to Berlin over the new year and did absolutely nothing but cuddle, drink coffee, walk in the snow and play games on the iPad. Now we need to treat our selves with some healthy and tasty treats instead of all the christmas sweets so I have collected six favorites for you and for me below

…………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se alle opskrifter på bloggen

Sund januar 1

Pak din sunde eftermiddagssnack appetitligt ind, tilsæt friske smage og voila, så har du en meget smagfuld lille snack fuld af vitaminer og mineraler. En rigtig sød og sund milkshake med banan og lakrids er en lækker eftermiddagsforkælelse, som også børnene vil elske

Sund januar 2

Æblesmør på glutenfrit “rugbrød”, som lige har fået en tur i brødristeren først, er en virkelig lækker eftermiddagssnack – også med en skarp ost på til afveksling. Her finder du opskriften på æblesmør og glutenfrit rugbrød

Sund januar 3

Glutenfri pandekager uden sukker er en lækker morgenmad med friske bær og skyr til. Som en aften eller eftermiddagssnack kan jeg anbefale en kaloriefattig iskaffe – og ja, man kan altså godt drikke iskaffe, selvom det er vinter og JA, den smager syndigt og godt, selvom den er kaloriefattig

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.