Om at være i Boligmagasinet og en rettelse - Dorte Bak
Løst og fast

Om at være i Boligmagasinet og en rettelse

Hilser på fordi det er hyggeligt, med nyt om mig i et blad og en rettelse til et tidligere indlæg. 

Jeg synes, der pludselig er gået travlhed i den igen, men det ville vel heller ikke virke normalt, hvis ikke det var tilfældet? I hvert fald holder vi weekend og kalenderen er fyldt ud med alle mulige små praktiske gøremål som rengøring, indkøb, madplan og oprydning, men heldigvis også hyggeaften med take away og kæreste og så nogle værdsatte legeaftaler for pigerne. I dag skal vi besøge Sarah, som Anna stadig savner rigtig meget – I husker måske, at jeg tidligere skrev om hendes sorg over at bedste-veninden er flyttet. Det sidste hun sagde til mig i går, da jeg puttede hende var ” Mor, jeg glæder mig altså rigtig meget til at se Sarah igen”.

Collagen er et lille potpourri af den forgangne uge, som har budt på lidt af hvert. Først og fremmest har jeg brugt tid på mit CV, som trængte til et brush up, men jeg har også fået indført nogle smagfulde, sunde hverdagsvaner (som dog ikke udelukker nogle syndige mellemmåltider ind imellem!), fået styr på et par hjørner i vores hjem og så var der også lige en artikel i Boligmagasinet, hvor jeg tipper om budgetvenlig indretning. Du kan smugkigge lidt her, men skal selvfølgelig ud at købe bladet selv for at få det hele med.

Instag collage

Og som de plejer at gøre på TV, så vil jeg komme med en rettelse til et tidligere indlæg. Der var et forkert link på en af de fine kalendere, som jeg delte med jer forleden, men det er nu rettet, således du kan klikke dig frem til den kalender, som det er meningen. Kig forbi indlægget, men når vi nu lige er tilbage ved kalendere, så faldt jeg altså over endnu en ret fin én, så den får I da lige med til inspiration også…

kalender_ekstraPhoto credit

Jeg håber, jeres weekend er fyldt med varme og kærlighed, og så ses vi jo mandag til en lille hilsen – jeg håber, det bliver mine milepæle for 2015, som jeg kan dele med jer der. Det tygger jeg lige på i dag ♥

English recap: Just stopped by to say a quick hello here from busyland. 

………………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links, det kan du læse mere om her

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.