0
Bolig inspiration

Vævede vægtæpper og urban gardening

IMG_6105-0.JPG

To tendenser, som vi ser meget til efterhånden, er Urban gardening og vævede vægtæpper, og det skal vi se lidt nærmere på i dag.

Personligt er jeg fuldstændig fjollet med begge dele, men som sædvanlig, når noget bliver populært på rekordtid, så trækker jeg mig lidt tilbage for at vurdere på hvilken måde, jeg bedst synes det eventuelt skulle passe ind i mit eget hjem. Af en eller anden grund, så lokkes jeg ikke bare lige til at hoppe med på vognen, når jeg ser alle andre gør det – det forhindrer mig imidlertid ikke i at stige om bord hen ad vejen, men når jeg gør, har jeg dannet mig en specifik holdning til, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil med de nye tendenser. Mon ikke nogle af jer kan nikke genkendende til det?

Instagram er for mig en evig jagtmark – i modsætning til blogs, så opbygger jeg ikke nødvendigvis nogen loyalitet overfor de instagramprofiler, som jeg følger. Jeg betragter Instagram, som en markedsplads fuld af inspiration. Når jeg bliver grebet af noget nyt, så finder jeg nye profiler at følge for at få mit kick, og derfor sorterer jeg også nogle gange profiler fra, som jeg ellers har fulgt i længere tid. Det er ikke personligt, blot et spørgsmål om, at jeg hele tiden former min egen feed, så den er perfekt til mit humør. Hvordan bruger I andre Instagram, bliver det personligt for jer eller har I det som jeg?

Sidste uge faldt jeg over en instagramprofil, som jeg fik lyst til at dele med jer. Brugernavnet er @maryannemoodie, og jeg er vild med hendes tæpper, men også med hendes billedstil, som lugter langt væk a retro på den måde, som henleder tankerne til de sene 70´ere, hvor en stor snegl ikke var usædvanlig at finde på overlæben af mændene.

2 af mine blogkollegaer har også godt gang i væven, og får produceret fine vægtæpper, som de sælger. Det er Leizy B og LabDecor, som jeg henviser til, så hvis du drømmer om et funky vægtæppe, så smut forbi og se på deres udvalg – hvis altså ikke du selv har mod på at kaste dig ud i et væveprojekt ♥

English recap: Wall carpets and urban gardening are two hot tendencies within the interior decoration right now. How do you feel about these? Picture credit to @maryannemoodie who has swept me off my feet with these pieces and her photo style.

…………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Læs om de tendenser, jeg tror på i 2015
Se hvordan jeg har indrettet mig med planter

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.