0
Danmark Lately

Amsterdam favoritter #1

I skal da have et par favoritter fra vores tur rundt i Amsterdams gader. Vi har primært gået i Jordaan og Harlemmer Deijk, som er charmerende områder fulde af leben.

Jeg kan ikke undlade at dele et par guldkorn fra vores weekend i Amsterdam, men der må komme et indlæg mere, når jeg er kommet hjem og har hentet billederne ind fra kameraet.

Kæresten ankom fredag aften, hvor jeg havde booket bord på en sushirestaurant til os. Vi var trætte, så det blev ikke en sen aften, men vi var til gengæld friske og veludhvilede lørdag morgen. Planen var vi enige om, så vi gik i retning af Jordaan, hvor vi fandt en lille morgenmadscafe, som lå lige ved en af kanalerne og serverede en virkelig god kop kaffe. Vi hang ud en god times tid før vi gik over kanalen og sugede Jordaans mange små gader og butikker til os. Shit her er bare så hyggeligt, at man får lyst til at flytte hertil!

Her er lidt af det, jeg er faldet for.

IMG_7331-0.JPG IMG_7332-0.JPG

Lille butik og beautybehandler med god smag, god indretning og god stemning. Kig forbi Human Beauty.

IMG_7328.JPG

What’s not to like designer virkelig fine styles i gode materialer. Kjolen med de pastelfarvede plamager var i det blødeste, sandvaskede silke, og fandtes i samme stof som buks også. Det tog mig med storm, og hvis det ellers lykkes mig at finde frem til deres hjemmeside, skal jeg nok sørge for at linke til den.

IMG_7313.JPG

 

I en lille sprække mellem to huse, har nogen bygget en miniby – det er den slags finurligheder, som man kun kan blive glad af at finde, ligesom manden, som fløjtede en glad melodi cyklende over en bro – til trods for lidt regn.

IMG_7318.JPG

SeeMe er er velgørenhedsprojekt, som støtter voldsofre. De forhandler smykker og andre accessories, og opfordrer til at poste det under hashtagget #heartmovement. Synes både butikken, markedsføringen og varerne er fine, så det vil jeg ikke undlade at dele med jer også. Læs eventuelt mere på Seemehearts.

IMG_7334.JPG

Jeg har altid haft en svaghed for de fine pastiller, og købte derfor også en pæn lille stak. 2 lyserøde så sveskerne kan få hver deres, når vi kommer hjem.

Som sagt kommer der lidt mere fra Amsterdam, når vi er hjemme igen. Jeg håber, I også nyder jeres weekend derude 

English recap: Hello from Amsterdam. Just checking in with a postcard from the Netherlands where I have collected some favorites from our trip. I hope you also are enjoying your weekend.

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest 

IMG_7309-0.JPGIMG_7357.JPG

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.