0
Livet med børn Rejser

Er der dansk familieferie på programmet i år?

Er der dansk familieferie på programmet i år, så tjek min liste ud over gode steder at holde ferie i Danmark med børn.

Vi har endnu ikke booket sommerferien, og er fortsat i vildrede over, hvad vi vil, og hvordan vi skal rejse. Når vi tænker tilbage på de gode ferieminder, så er de meget forskelligartede, så vi har ikke som sådan en nøgle til den perfekte ferie. For os handler det i meget høj grad om, at rammerne er i orden både for børn og for voksne, men det kan såvel hedde en lejet lejlighed, som det kan hedde hotel med fuld forplejning. Vores bedste ferie til dato var turen til Singapore og Thailand sidste sommer, så barren ligger unægteligt lidt højt i år – om vi vil indrømme det eller ej.

Når jeg kigger tilbage, så har vi de sidste par år gjort os nogle mindeværdige ophold rundt omkring, og jeg tænkte, at jeg ville samle et par anbefalinger i ét indlæg, så I andre måske kan hente lidt inspiration – hvis altså I ikke allerede har booket. Flere af stederne egner sig i øvrigt også godt som weekendophold til f.eks. påsken eller pinsen.

dansk familieferie Danmark

Bornholm

Vi elsker Svaneke, som klart er den mest charmerende by på stjerneøen. Sveneke har det hele lige fra kunstnere, ismejerier, bryggeri, lakrids og gode spisesteder. Byen er blevet et trendy samlingssted for feinschmekkeri og kan klart anbefales, minimum som et besøg. Du kan også vælge enten at leje et sommerhus i Snogebæk eller booke en lejlighed f.eks. på Hotel Romantik i Allinge-Sandvig, som vi gjorde.

Læs om Gudhjem og Snogebæk, eller om fantastiske Gråmyr, som ligger tæt ved Gudhjem

Skallerup Klit feriecenter

Min mand kommer til at dø af grin, når han ser, at jeg anbefaler det, men til trolds for min udmelding tidligere, så må jeg bare indse, at det sted virkelig rummer muligheder. Hvis vi skal derop igen, så bliver det helt sikkert sammen med venner, som bor i et sommerhus ved siden af os. På den måde kan man dele sig lidt op, få noget ud af aftenerne og gøre plads til voksenhygge også. Med de rette forbehold, så lægges der altså op til en fantastisk familieferie, som dine børn stensikkert vil elske. Der ligger en bondegaard i nærheden, som også er et besøg værd, der er badeland, kreativt værksted, stort indendørs legeland, bowling og alt det andet, som vi bliver angst af at høre om, men som vores børn elsker! Vores piger spørger cirka en gang om måneden, hvornår vi skal Skallerup igen – så jeg slipper jo nok ikke for en tur mere, men det vil faktisk også være helt okay. TIP: Medbring din Nespressomaskine, så er stemningen reddet

Læs mit indlæg med masser af smuk aftenhimmel, og se nærmere på feriecenterets hjemmeside.

Fanø

Vi er så heldige at have venner med sommerhus på Fanø, så vi besøgte øen for første gang sidste år. Det gør os ikke til eksperter i øens muligheder, men jeg kan dog sikre dig idyl og charme for fuld valuta. Vi skal helt sikkert tilbage igen, for vi nåede ikke at se helt så meget af øen, som vi gerne ville, og her er rig mulighed for at kombinere familieliv med strand, is og dansk kulturcharme.

Læs om vores oplevelser og se billederne her

Fyn

Jeg ville sådan ønske, jeg havde skrevet mere om Fyn, men fordi jeg er født og opvokset der, så tager jeg øen lidt for givet. Det betyder ikke, at den ikke skal fremhæves her, for Fyn er fantastisk og kan i den grad danne en fin ramme om en familieferie. Jeg foretrækker Svendbord (og faktisk også Ærø), Kerteminde og Odense.

Kerteminde har en fantastisk strand og en gammel by med malede byhuse, stråtækte tage og gode isbarer. Fra Kerteminde kan man køre turen til Fyens Hoved og Korshavn, som er Fyns yderste spids. Her er naturskønt og mulighed for gode gåture. Jeg har hele min opvækst ferieret på Fyens Hoved Camping, og det er bestemt oså en mulighed, men jeg vil dog sige, at campingpladsen har set sine bedre dage, så jeg vil faktisk ikke anbefale den. Selve pladsen er omgivet af god natur og en fornuftig strand, og det er da også herfra jeg delte billederne i dette indlæg

Svendborg er en gennemført idyllisk by med brostensgade, spændende butiksliv og en hyggelig havn, og vil man køre lidt ud med udgangspunkt fra Svendborg, så skal Faaborg besøges. Alene turen gennem Svanninge Bakker er en tur til det sydfynske værd, men det er en frokost eller middag på Falsled Kro altså også. Besøg også Egeskov slot, som er god tidsfordriv for både børn og voksne.

København

Selvfølgelig er jeg nødt til også at nævne København. Her er mit hjem, og selvom jeg rejser væk for at se andet, så kan jeg varmt anbefale at rejse hertil. Vi har en skøn sommerby med mange muligheder for at hygge. Byen er fuld af legepladser (f.eks. her eller her), vi har experimentarium og Copenhagen Street Food, vi har kanalrundfarter, som er fantastiske ture med børn, der er Tivoli, Amager Strandpark, lækre brunchsteder (f.eks. her eller her), god sushi og skønne parker.

På Børn i Byen (som i øvrigt har en super app) kan man få et overblik over aktiviteter, udstillinger, teater, musik og meget mere. Ikke mindst har vi Torvehallerne, som er og bliver et sammensurium af lækkerier og hyggestemning.

TIP: I stedet for at booke et hotel, så overvej at leje en lejlighed gennem Airbnb, som giver dig mulighed for at flytte ind i rammer, der fungerer for børnene og giver dig en fornemmelse af at bo i byen. Her er f.eks. en søgning for 4 personer i København.

Billederne nederst er et par år gamle fra en sommerdag, hvor vi tog på kanalrundfart og ellers bare dalrede rundt i byen med ungerne. Sådan en slags dag, som man går og husker, fordi den var særlig og familær på den helt rigtige måde ♥

English recap: Looking back on some nice family trips and vacations we have loved. The pictures below are from Copenhagen on a hot summers day where we took a canal tour and just hung in the city.

……………….

LINKS & CREDITS:
All photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se flere dejlige steder

dansk familieferie Danmark dansk familieferie Danmarkdansk familieferie Danmark dansk familieferie Danmark dansk familieferie Danmark dansk familieferie Danmarkdansk familieferie Danmark dansk familieferie Danmark

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.