fbpx

Køkkeninspiration på Pinterest

Drømmen om et nyt køkken lever, og jeg har flyttet drømmene med over på Pinterest. Bruger du også Pinterest? Ellers kan du læse dig til, hvorfor jeg synes, du skal begynde nu…

Som jeg tidligere har været inde på (her), så er det perfekte køkken ikke bare noget med smukke elementer, men også noget med det liv, jeg ønsker at leve i mit køkken – jeg opholder mig faktisk meget i det rum, nogle dage kan jeg stå herude sammenlagt 5-6 timer, og de fleste dage elsker jeg netop det. Men så skal køkkenet også fungere – og for mig betyder det både praktisk og æstetisk.

Når jeg søger inspiration, tyr jeg oftest til Pinterest – mit evige slaraffenland af inspiration, hvor jeg altid kan få styret mine lyster. Her pinner jeg løs af inspiration til smarte løsninger til køkkener, stilmæssige inspirationsbilleder, madstemning og meget mere. Ikke alene finder jeg inspiration, men på Pinterest kan jeg holde det hele samlet med kildehenvisning, således jeg ikke skal have udklip og brochurer liggende i alle mulige skuffer herhjemme. Det er smart, og hvis du ikke allerede er Pinterestbruger, så kan jeg kun tilskynde, at du begynder!

Jeg drømmer om nogle rustikke elementer i mit køkken, gedigne materialer, som ser ordentlige og pæne ud, men det skal ikke være poleret. Der skal være plads til nordiske, kølige toner, slidte materialer med sjæl, personlige skævheder og til trends – vigtigst af alt, så skal der være plads til at være der. Madkærlighed var jo trods alt et af mine mantra’er for 2015.

Jeg kom til at tænke på, hvordan Pinterest egentlig er endt med at blive så stor en inspirationskilde for mig, for sådan var det ikke fra starten. Hen ad vejen har jeg lagt mig til som følger af både andre brugere med super dejlig smag, men også virksomheder og brands, som jeg finder inspirerende. Flere og flere brands opretter en Pinterestprofil, og skaber derved et rum for deres kunder og potentielle kunder. F.eks. følger jeg for tiden Invita, som har deres egen Pinterest-profil, hvor de samler personlige køkkener med både løsninger, videoer med testemonials og har pinboards fra konkrete opgaver for kunder. Det er i virkeligheden ret godt tænkt, for ved at kunderne selv kan samle deres inspiration til drømmekøkkenet, har de et super udgangspunkt, når dialogen startes op med kunden.

Invita har inviteret mig til at lave et moodboard med mine favoritter, så det har jeg selvfølgelig gjort – nu var jeg jo ligesom igang allerede. Jeg har ikke kun pinnet Invitakøkkener, men også inspirerende måder at lave gulve og vægge på, madstemning samt interiør. Du kan se sammensætningen her, ligesom du også kan se al min generelle køkkeninspiration her.

Konkurrence

Vi er 5 boligbloggere, som er blevet inviteret til at give vores bud på et drømmekøkken, og på Facebook poster Invita de 5 bud løbende (mit her). Du kan give en stemme til din favoritsammensætning og dermed deltage i lodtrækningen om en Push stempelkande fra Muuto. Der udtrækkes 3 tilfældige vindere, som offentliggøres i uge 14.

Hvis du vil se mit køkken, som det rent faktisk ser ud lige pt. så kig her. Hvad drømmer du om i dit køkken – marmor, lyse elementer eller mørke? Måske du også drømmer om displays og build-in-solutions til skjulte stikdåser og emfang?

English recap: The dream of having a new kitchen is very much alive and Invita invited me to do a dream kitchen style board on Pinterest. So I did and you are invited to have a look.

……………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget udgives i samarbejde med Invita  og indeholder affiliate links – læs min reklamepolitik

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.