0
Dessert, kage & slik Glutenfri opskrifter Opskrifter

Opskrift på glutenfri pandekager “Classic style”

links

Her er min ospkrift på glutenfri pandekager – helt klassiske, flade pandekager, som kan serveres med syltetøj, sukker eller andet. Pandekager som kan rulles – lige som børnene foretrækker dem.

Jeg elsker pandekager, og kan altid spise en stak. Jeg ved ikke, hvad det er med den spise, men den kan bare det hele, og så er den så nem at lave. Det har imidlertid været lidt af en udfordring at finde den helt perfekte glutenfri opskrift, og det er nu ikke fordi denne er helt perfekt, men den er i hvert fald landet der, hvor jeg gerne deler den – for jeg har fulgt den flere gange nu, og de er blevet gode hver gang. Det synes både mormor, manden og børnene i øvrigt også.

// Pandekagerne er serveret på Hammershøi fra Kähler – fås her* //

Jeg har prøvet ret mange glutenfri varianter af uden held. Enten er de blevet smagløse, bastande, skrøbelige eller bare forkerte. Nu har jeg endelige fået sjusset mig frem til noget, der minder om en succes. Naturligvis har jeg ikke stået og vejet alle ingredienserne af undervejs, så målene er sådan lidt cirka-agtige, men brug din sunde fornuft og mærk efter en god konsistens, som bestemt ikke må blive alt for løs.

Opskriften giver ca. 15 store pandekager – der går altså mere æg til denne opskrift end jeg sædvanligvis bruger til en dobbelt så stor portion pandekager med almindelig hvedemel.

Sådan gør du

De tørre ingredienser blandes let med en ske, hvorefter begge æg slåes ud. Med elpisker røres godt sammen, hvorefter en sjat mælk tilføres, og der røres igen. Tilsæt resten af mælken lidt efter lidt for på den måde at undgå klumper i dejen. Du kan eventuelt tilsætte lidt frugtsirup, hvis du har det i huset – jeg brugte 1 spiseskefuld rabarbersirup, men det kunne også være appelsinvand eller andet skønt. Det er ikke en nødvenidghed – vi har lige så ofte lavet pandekagerne uden sirup.

Målene er sådan lidt “tilfældige”, så vær opmærksom på konsistensen, som ikke må blive for tynd, men dog skal være tynd nok til at dejen let glider rundt på panden, når den hældes. Bag pandekagerne ved rimelig høj varme og brug smør til.

Servering

Pisk en flødeskum, lad den blive rimelig stiv, men ikke smøragtig. Tilsæt nogle skeer med æblemos samt lidt vanillepulver og vend det godt rundt med en ske. Æbleskummet smager fantastisk i en pandekage, f.eks. som alternativ til is. Børnene får fedt, men ikke sukker som tilbehør, og så mætter det lidt mere en syltetøj og sukker. Æbleskummet har en frisk smag til de søde pandekager og de bagte hasselnødder smager næsten som nutella.

Pandekagerne kan jo også serveres med nutella og banan – skal vi kalde det “festival style” – og sådan kan ungerne garanteret også godt lide dem. Hvordan serverer du helst dine pandekager – er det mon helt klassisk med sukker og marmelade? ♥

English recap: These pancakes are the classic ones but these are gluten free and I choose to serve them with a whip cream mixed with apple mash. Mmmm ♥

…………….

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.