Udgivet i 2 kommentarer

Uperfekt indretning og nye hjørner

Indretning behøver ikke altid være perfekt, og nogle gange er det perfekte at finde i det uperfekte. Jeg har taget en skør genstand i brug til et lille stilleben, og jeg nyder synet.

Nogle gange bliver det nok lidt skørt med min indretning, og det kan være, du tænker, at dette er en af de gange. Jeg kan nu godt lide det, og mens jeg venter på, at min konservative Morten-kæreste kommenterer på det, går jeg selv og nyder synet. Dukkehovedet røg af kroppen for et par år siden, og vi har aldrig fundet ud af at sætte det på igen. Hvorfor det ikke bare er blevet smidt ud, kan jeg ikke svare på, men mon ikke der ligger mange andre skøre ting i legetøjskasserne, uden vi har taget stilling til dem?

Jeg overvejede en stund, om jeg skulle male hende hvid, men jeg synes mest hun er sjov, som hun er her. Så nu har jeg udstillet hende i en glasvase fra Ikea, som er vendt på hovedet. Hvad tænker du, er det morbidt eller sjovt?

IMG_3716IMG_3718 IMG_3720

I et af stuens hjørner har vi sat et nyt Bakkebord fra HAY, og jeg tænker dagligt på, hvordan vi nogensinde har kunne undvære det – kender du ikke det?

Det er perfekt til min Milklampe, som jeg elsker, og Monsteraplanten står super her, hvor den ikke er i direkte sollys (husker du guiden om planter for plantedummies?). Tænk engang, den har skudt en ny gren med det fineste nye blad, og jeg kan se, der er endnu et skud på trapperne. Oh lykke! Altså for en med en for planter dødelig track record, så er det altså rimelig værdigt at fejre! De dør ikke, de formerer sig!

IMG_3736IMG_3722IMG_3726IMG_3735

Okay det sidste billede afslører så en anden grøn ven, som lider lidt, men jeg håber at redde den, for jeg har givet den lidt guf, som jeg er spændt på at se, om kan afstresse planten lidt. Har du også lavet små forårsændringer i dit hjem og bruger du også ungernes legetøj til at lave sjov indretning? 

English recap: Some little new corners from my home – one in our living room that might seem somewhat crazy to you? The dolls head fell off it’s body a couple of years ago, and for some inexplicable reason I can’t get my self to throw it out. I exhibited in a hurricane from Ikea and together with the dried mint branches it’s now a nice stilleben I think. Also I am considering whether a champagne celebration would be in its right place? My Monstera plant has a new leaf and yet another one on it’s way – since I have a deadly track record when it comes to keeping plants alive, this is a hugh success.

……………

LINKS:
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se mere indretning med planter eller andre fine hjem

2 tanker om “Uperfekt indretning og nye hjørner

  1. Jeg synes simpelthen at sådan nogle dukkehoveder er uhyggelige ! men det er vist meget moderne 🙂

    1. Hej Ditte, du er ikke alene – jeg har en veninde, som ikke vil besøge os, før dukkehovedet er væk. Jeg synes nu, det er ret cool, så jeg beholder det lidt endnu, og hvis hun så skal på besøg, må jeg sætte det i skabet så længe 😉 God påske til dig, kærligst Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.