
Om en slags Walk-in closet i mit hjem, og om andre mini makeovers, som opstår i husets rum og hjøerner.
Det er vist ikke ualmindeligt at man starter året, eller i hvert fald foråret, med hovedrengøring og oprydning. Nu er jeg bestemt ikke en rengøringsfreak, überhaupt!, men jeg trænger i den grad til at få sorteret og ryddet ud. Sidste uge nåede jeg forbi Asylcenteret i Dragør med et bagagerum fuld af tøj, sengetøj, håndklæder, sko osv. Shit manner det er en god følelse at aflevere det, hvor der er behov. De bliver bare SÅ glade, når man kommer, og det er super dejligt at se deres smil, når de åbner en pose fuld af pænt børnetøj eller sko. Nu er turen kommet til ting og sager, og vi gemmer altså på alt lige fra babyudstyr til cykler og vaser, som skal videre til nye hjem.
Alt imens der ryddes ud, tænker jeg i forbedrede indretningsløsninger – eller slet og ret lidt nyt at se på. For en ting, som er sikkert og vist – mit hjem er i evig forandring. Hvis ikke, så ender jeg med at flytte, for jeg skal have nye vinkler, lysindfald og udtryk ind imellem. Så trives jeg bedst.
Oven på synes jeg altid vi kæmper lidt – vi har ikke som sådan plads til et klædeskab, der kan rumme en hel familie, så vores tøj bor lidt hist og pist. I lang tid har jeg egentlig tilstræbt en gallerivæg på vores repos, men jeg kan ikke bliver gode venner med den, så jeg leger nu i stedet med at lave en variation af en garderobe på repos’et. Om det bliver en varig løsning, kan jeg ikke spå om, men lige for tiden hygger jeg med løsningen, og synes det visuelt fungerer helt fint. Der er også sådan lidt luksusfølelse over det med siddeplads og det hele.
Lykken er at have 2 piger, der vil sove i dobbelseng! Vi har skubbet deres senge sammen, og det fungerer overraskende godt. Jeg synes, det er det hyggeligste, at de vælger at sove sammen på den måde, og overvejer om det rent faktisk kunne fungere på sigt – altså som i, vi skifter 2 senge ud med 1?! Er der mon nogle af jer, som erfaringer med det og kan give råd (gode/dårlige) med på vejen??
Sengetøjet kan du vinde her – du kan lige akkurat nå at være med.
Det gamle badeværelse får lidt opmærksomhed også, selvom det er de små opgraderinger, der er tale om. Vores badeværelse er af den helt gamle standard anno 1980, som vi har malet og valgt at leve med, men nogle gange bliver man lidt længselsfuld efter noget nyt og lækkert, og så er det, at man lige prøve med dufte, fade, planter og nye håndklæder endnu engang. Jeg er i gang, bestemt ikke færdig.
Jeg håber, I har nydt lidt af det gode vejr, som er tittet frem i dag. Det var det i hvert fald i København, og i går havde vi jo også fine solskinstimer. Lad det bare fortsætte i den retning – nu skal pigerne have deres livret, Lasagne, for jeg har besluttet at manden og jeg skal hygge med thai take out, når de er gået i seng – I ved, sådan en rigtig romantisk tv-dinner hrm hrm ♥
English recap: One day I very impulsively moved the clothes rack out to our free space upstairs. I’m in a process (I’m always in a process by the way) of rethinking the upstairs usage of square feet and all of a sudden it felt right to do it like this. It works alright for now – we’ll see if it will stay like this.
…………….
LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest
Læs om boligindretning eller se design, jeg er vild med
Hej Dorte:)
Det kan godt være et lidt underligt spørgsmål jeg nu stiller. Men de to oversize skjorter du har fra hm, hvilken str er de? Det er fordi jeg er højgravid og har lidt svært ved at vurdere, hvilken str. jeg skal have til efter jeg har født;)
Rigtig god tv-dinner til dig og manden:)
Vh
Maja
Hej Maja – overhovedet ikke mærkeligt at spørge om. Jeg har købt den hvide i 34 og den blå i 36 – synes de er ret rummelige og foretrækker 34 selvom jeg oftest er 36/38 i overdele – jeg håber, det hjælper dig lidt. Kh Dorte
Tusind tak for svar