0
Andre steder Lately Rejser

Amsterdam guide #2

Skal du til Amsterdam, så klik forbi min guide med ting, du skal opleve i byen. Jeg har 3 områder, som er favoritter, og jeg fremhæver her lidt forskelligt fra hvert område.

Jeg har 3 områder i byen, som jeg især er vild med – alle tre er områder, man nemt kan få dage til at gå med bare at slentre rundt i, mens man suger inspiration, kreativitet og diversitet til sig.

Jordaan

Jordaan er et stort område, som emmer af kreativitet, økologi, togetherness og vel egentlig bare af Amsterdam. Broer krydser kanaler, som løber langs små, skæve gader, som alle fyldes op af butikker, spisesteder og private boliger. På kanalerne ligger husbådende på rad og række, og man mærker tydeligt at her i området bor en del børnefamilier. Vi passerede en daginstitution, som så ultra tjekket og “i orden” ud, ligesom vi så en frisørsalon udelukkende for børn.

Jeg fremhævede i mit tidligere indlæg flere butikker fra Jordaan, så klik endelig forbi det indlæg også. Her er en enkelt butik, som ikke må gå i glemmebogen – fra samme område.

de Weldaad

NOORDERMARKT 35-36, 1015 NA AMSTERDAM eller REESTRAAT 1, 1016 DM AMSTERDAM

Amsterdam guide Amsterdam guide Amsterdam guide

 

Det bliver ikke ret meget lækrere, hvis man er til gedigne genbrugsmøbler, fransk charme og green gardening. Butikkerne her havde det hele – om det var den skæve, metalsaks til at nippe grene med eller gamle ruder. Jeg faldt pladask for et 3 meter langt vitrinemøbel i teaktræ, som kostede 2500 Euro, dog havde jeg hverken plads i kufferten eller i mit hjem, så jeg måtte lade det stå. Se mere på deres hjemmeside.

Harlemmer Deijk

Harlemmer Deijk er endnu en gade, der byder på diversitet både hvad butikker og mennesker på gaden angår. Også et par ting fra det tidligere indlæg er fra området, men denne lille perle fik jeg ikke med i første omgang, og det er i sandhed en fejl!

Petit Gâteau

HAARLEMMERSTRAAT 80, 1013 EV AMSTERDAM eller FOODHALLEN, HANNIE DANKBAAR PASSAGE 33, 1053 RT AMSTERDAM

Amsterdam guide Amsterdam guide

Den skønneste, jeg mener det, virkelig mest fantastiske lille konditor med mini-medaljoner i alverdens smagsvarianter. Slet ikke til at stå for, og størrelsen på kagerne lægger op til at man køber flere forskellige, hvilket er perfekt, for så kan man jo lige smage lidt flere. Butikken ligger i starten af Haarlemmer Deijk, som bestemt er en gade, der skal besøges – her finder man lidt af hvert, men altså også nogle skønne butikker med design, upcoming brands og luksus second hand. Besøg deres website her.

Hutspot

ROSENGRACHT 204 eller VAN WOUSTRAAT 4

Amsterdam guide Amsterdam guideAmsterdam guideAmsterdam guide

En butik med både tøj til mænd, kvinder og børn, interiør, smykker og prints. Lidt af hvert og i i et spændende udvalg, som passer godt til de skandinaviske tendenser. Er ret vild med de diamantformede mini-væksthuse, som dog virkede for skrøbelige til at skulle transporteres med hjem i flyet. Må se om ikke der findes noget lignende herhjemme – måske du har set noget et sted? Se mere på hjemmesiden.

De Negen Straatjes

De ni gader er nok det mest charmerende område, og skal til enhver tid prioriteres til et par timers slentren. Om du vil shoppe eller ej, så finder du al den kanalcharme, som du har forestillet dig hjemmefra, og får en fornemmelse af familielivet i Amsterdam. Når vejret er godt, slår de dørene op, så børnene kan lege foran døren, og du kan få et hurtigt smugkig ind i de attraktive kanalboliger. Butiks- og cafemiljøet i gaderne er helt i top, og du finder alt lige fra COS til mindre kunsterbrands. Der er caféer, hvor folk står i kø og venter på at få et bord, der er gode isbarer, der er bænke, du kan slå dig ned på, og lækre butikker.

Amsterdam guideAmsterdam guideAmsterdam guide

Jeg har på magisk vis fået smidt alle de visitkort ud, som jeg ellers havde hamstret med henblik på at kunne oplyse jer om de enkelte butikker, så det må I have til gode (håber at finde dem). Uanset hvad, så skal de ni gader besøges, mens du er i Amsterdam. Helt nederst får du nogle snapshots fra byen.

Hvis du er frisk på en aften ud over det sædvanlige, så skal Supperclub opleves, MEN du skal booke i forvejen. Vi havde en fed aften med overraskende god mad i øvrigt – naturligvis serveret i sengene ♥

English recap: I didn’t feel quite finished after the first post on my favorites in Amsterdam, so these are some extra inputs. 

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

IMG_3692IMG_3684 IMG_3691 IMG_3683

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Nanna Nielsen
    16. april 2015 kl 17:37

    Dine indlæg om Amsterdam har gjort at min mand og jeg netop har valgt at tage derned til sommer:)
    Tak for din inspiration

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      16. april 2015 kl 18:23

      Fantastisk, det vil I elske – overvej så st leje vis airbnb så I kan bo måske i en husbåd eller et byhus – rigtig god fornøjelse, håber det lever op til forventningerne

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.