0
Hverdag & opdragelse Løst og fast

Bidder af hverdagslykke

Det er blevet tid til endnu en omgang små hverdagsbidder, og med det fantastiske og solrige vejr, vi har for tiden, behøver jeg vist ikke fortælle, at humøret trives?

Jeg føler, jeg har travlt for tiden, men helt klart på den gode måde. En masse undersøges, for st finde ud sf fremtiden på jobfronten, og rent privat får vi virkelig ryddet op, solgt ud og sat flueben. Om halvanden uge står jeg på loppemarked i gården ved vores gamle lejlighed, og jeg håber virkelig (!), at vi får lige så fint vejr – det er jo total afgørende.

Nå men ugens små glimt kommer her.

  // Jeg tog til fødselsdagsfest med alkohol – vaskeægte danse- og drikke drinksparty. Der går altså lidt for længe mellem den slags happenings, og min stemme er da også først i dag ved at være nogenlunde normal igen //

IMG_7995.JPG// Vi var til fødselsdag hos familie, som bor i Sydhavnen. En dejlig spadseretur åbnede min horisont ved synet sf de her fuldstændigt vidunderlige fiskerhuse, som vel fungerer som en slags kolonihaver lige der midt i alt det moderne. Mit hjerte blev hængende derude – jeg må vist ud og hente det en dag //

IMG_7979.JPG// 2 søde piger, jeg kender, fylder 5 år i næste måned, og de vil have en “Elsa-fest”. Frost er vist en uundgåeligt tema, så vi går all-in – might as well! Det er lavet fine invitationer, pigerne har hjulpet lidt også, og de er meget stilte over deres invitationer //

IMG_7801.JPG// Jeg har fået en dille, og den er sund – thank God! Hjemmelavede æblechips, som er sprøde med en perfekt sødlig-bitter smag af æble. De er nemme at lave, blot et æble revet på mandolinjernet og så i ovnen lidt over en time ved 125º – prøv det en dag. Portionen her er af et enkelt æble //

IMG_7977.JPG// Vi fik sjove klovnenæser af en klovn, da vi spyttede i støttekassen for Aids Fonden. Pigerne synes, de næser er noget så sjove, men alligevel kunne jeg ikke få Anna til at smile, da jeg skulle tage et billede. Fik vist skrevet “saturday is funday” på Instagram, hvilket jo er ret komisk, når hun overhovedet ikke ser ud til at more sig //

IMG_7924.JPG// Jeg bliver altid begejstret ved synet at lysindfald på min trappe. Der er bare noget enkelt og smukt ved synet, som altid gør mig glad i låget //

IMG_4015// Ja så var der jo også den famøse, lyserøde overvældelse (flere billeder her), som jeg stadig svæver højt på. Der er i øvrigt japansk festival på Langelinie denne uge, så der er stadig rig mulighed for at se blomstrende træer, hvis du er i København //

IMG_4051// Jeg er i virkeligheden slet ikke noget naturmenneske, men en af de ting, som altid tager mig med storm, er det visuelle indtryk, jeg efterlades med, når forårsskudene bliver synlige. Den fine farveforskel får træerne til at ligne kåber i ombre-look // 

IMG_3964// Jeg bladrer i en ny flettebog disse dage – har endnu ikke haft tid til sådan rigtigt at fordybe mig i den, men tænker da, at vi skal prøve et par flettetekniker af på et tidspunkt //

Jeg skal ud af døren lige om lidt, da en middag med andre bloggere lokker, og det glæder jeg mig til. Må I alle få en skøn sommerlig aften ♥

English recap: All pictures represent some lovely moments from the past week – moments that filled me with a joyous feeling – I wish you all a good night

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest – indlægget indholder affiliate links 

Vil du se flere lykkestunder, så klik her

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    madebyhelena
    22. april 2015 kl 18:31

    Dejlige billeder Dorthe er lidt nysgerrig på, hvad der venter sig på jobfronten 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.