Udgivet i 5 kommentarer

BY BAK 4 år og lækre give aways

Bloggen fylder 4 år, men i stedet for at sige hurra for mig, så siger jeg i stedet furra for jer. Der er en række af lækre give aways på vej til jer, og I kan godt begynde at glæde jer. 

Det er 4 år siden, jeg postede det første indlæg på bloggen. Et meget sparsomt indlæg på et medie, som jeg i grunden ikke havde forholdt mig synderligt til. Ingen fulgte jeg, intet vidste jeg, men det skulle hurtigt ændres, for der gik ikke mange måneder, før end jeg var hooked.

4 ÅR-2

Der er ikke nogen tvivl om, at jeg havde slået bremsen i, hvis det ikke havde været for jer, som læser med. Uden jer havde det ikke været muligt for mig at fortsætte, i hvert fald ikke på det niveau, som det er nået til, og jeg er både ydmyg og taknemmelig over jeres interesse.

Jeg har over de senere år oplevet en masse fede ting med bloggen, fået lov at formidle historier til jer med budskaber, som jeg finder værdifulde – det være sig inden for familielivets hverdagsudfordringer, socialt ansvar og personlig velvære og balance. Når jeg bliver spurgt, hvad min blog handler om, plejer jeg at sige, at jeg blogger om det, som gør mig glad – og som jeg tror på, gør andre kvinder glade.

Ind imellem klandres jeg for at skabe et urealistisk positivt billede af livet – det prøver jeg egentlig at undlade at forholde mig til. Sandheden er at jeg startede bloggen på et tidspunkt, hvor jeg havde det svært – jeg havde behov for et positivt univers, hvor jeg havde fred fra bekymringer og hverdagssnask, og den tilgang har jeg altså valgt at fastholde. Fordi det virker for mig – og jeg tror også, det virker for jer. Desuden tror jeg ikke, I er i tvivl om, at det I ser her på bloggen kun er en lille bid af mit liv, og ikke den totale sandhed.

Jeg synes mere, det er jer, som skal fejres og forkæles, end det er mig. Derfor har jeg været på jagt og fået lov at udlodde nogle virkeligt attraktive præmier, som I får mulighed for at vinde den kommende tid. Den første give away skydes i gang i morgen, hvor jeg har fået lov at forære en læser noget alt for lækkert fra mit aller yndlings-bæredygtige brand. Kig forbi i morgen, hvor jeg løfter sløret for præmien, men lad mig bare sige, at jeg er ret misundelig ♥

English recap: The blog has turned 4 years and I am so absolutely thankful for your interest in my universe. I will be launching some very attractive give aways and the first up will be revealed tomorrow, so stay tuned

…………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Selv drømmer jeg om at fejre fødselsdagen med denne kage, men da jeg lige har taget hul på min kostplan fra diætisten, så tror jeg det vil være bedst lige at vente lidt med de søde sager… opskrift her

IMG_3474

5 tanker om “BY BAK 4 år og lækre give aways

  1. Tillykke med bloggens fødselsdag 🙂

  2. Tillykke med fødselsdagen. 🙂

  3. Stort tillykke med bloggens 4 års fødselsdag :0) Selvom jeg ikke altid når at følge med her på bloggen elsker jeg at følge dig både her og på IG :0)
    Kærlig hilsen Katja

  4. Tillykke med dit skønne univers her på nettet Dorte – glæder mig til at læse mere – knus A xx

  5. Først, tillykke med bloggens fødselsdag. Du gør det super godt! Jeg får ikke kommenteret hos dig så ofte, men jeg følger med med glæde. 🙂

    Jeg kan rigtig godt lide din beskrivelse af bloggen med det positive billede af livet. Jeg har det på præcis samme måde. Det er det der virker for mig, og tror helt sikkert også det virker for læserne. Jeg går ikke ind og læser blogs for at se andres rod… Jeg vil gerne inspireres og det bliver jeg ærligt talt ikke af at se bunker af vasketøj, rodede børneværelser, kæmpe opvask osv. For jo, det er en del af virkeligheden bag facaden, men jeg har ikke behov for at se det for at vide det.

    Min blog blev for nyligt omtalt i noget lokal TV (ikke mit lokal tv). De debattede omkring glansbiller på nettet og det virkelige familieliv. Ved ærligt talt ikke helt hvad jeg skal mene om det… Har folk virkelig brug for at man understreger, at det ikke er totale sandhed?!

    Nå, det var lige lidt mandagstanker fra mig. Rigtig god dag, Dorthe. 🙂

    Kh Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.