Genial ide til indretning

Nogle gange falder jeg over noget ekstraordinært originalt, du ved den slags hvor man tænker “jeg dør af begejstring”. Her er 2 af slagsen til jeres inspiration, men pas på I ikke dør – af begejstring altså.

Hvis du er til klassiske detaljer i din indretning, og hvis du, som jeg, godt kan lide unikke løsninger, så vil du stensikkert elske de her to ideer, som hjælper dig i mål med nogle praktiske udfordringer, som du sikkert kan genkende… i hvert fald den første her.

Genial ide til indretning

Jeg elsker den her løsning frem for et klassisk skab med skydelåger. Det gamle vitrineskab fungerer nok mest af alt på grund af det store format – både møblet og rummet er jo stort. Det er det perfekte skab til vores soveværelse, som jeg drømmer om at flytte op under taget i vores hus. Hrm hrm, når min mand læser det her, så vil han helt sikkert ryste på hovedet, for det ligger langt fra på tegnebrættet – man har jo lov at drømme?!

Genial ide til indretning

Billedet her illustrerer en løsning, som jeg gerne ville have udført i vores gamle lejlighed. Den har I ikke besøgt, men vores gamle lejlighed havde højt til loftet og meget store stuer en suite. Da vi fik sveskerne var lejligheden ikke længere ideel, da den i høj grad mere var en egoistlejlighed end en familiebolig. Vi flyttede! Men… havde vi besluttet at blive, så havde det da været top genialt at sætte en væg op for at lave et ekstra rum, og ideen med at anvende gamle ruder og døre for at sikre lysindfaldet, ja det er da bare skide godt udført. Og smukt!

Begge ideer er fundet på Bolig Liv, hvor du også finder mange andre geniale ideer, og hvis du nu sidder med ideen om at lave en vindues-skillevæg, så skal du med sikkerhed klikke forbi Genbyg.dk, som har specialiseret sig i at opspore smukke partier af paneler, vinduer og mange andre originale husdimser.

Elsker du ikke også at se folks unikke løsninger til indretning? Jeg har altid været tilhænger af at genbruge og bevare originale, smukke detaljer, som jeg synes tilfører sjæl og karakter til et hjem ♥

English recap: I love original decor ideas and these two have both impressed me being both aesthetic and big scaled. Both ideas where found at the danish interior and lifestyle magazine Bolig Liv.

…………….

LINKS & CREDITS
Photos via Bolig Liv
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Se flere smukke hjem og find inspiration til de små indretningsdetaljer

madplan
Follow:
Share:

5 Comments

  1. Katja Astrup
    22. april 2015 / 7:16

    Jeps jeg er lige ved at dø over det smukke skab… Genialt, fantastisk, smukt :0)

  2. 22. april 2015 / 14:09

    Meget smukke løsninger begge steder 🙂
    Jeg elsker også at se hvordan forskllige mennesker og kulturer indretter sig og sjæl og charme er også alt afgørende for mig 🙂
    God dag i det smukke vejr.

  3. pernille
    7. oktober 2015 / 13:37

    Hvad har du givet for vitrinen og hvor er den fra? MÅ eje det!!!!!!

    • 8. oktober 2015 / 7:51

      Vitrinen er jo ikke min, derimod et inspiraitonsbillede jeg har valgt at dele med jer. Jeg ville ønske den var dog! Hold øje med Laurits.com, kig hos B&W-hallerne og andre steder. Gætter på at du kommer af med omkring 10.000 eller måske mere for en sådan sag 🙂 Kærligst Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.