0
Drinks & Snacks Lately Opskrifter

Granatæble cocktails a la mojitos

Sød og frisk opskrift på cocktails med granatæble og mynte. En drink, som er både pæn at servere og meget smagfuld.

I dag havde jeg tilfældigvis lige et enkelt granatæble i køkkenet, og tilfældigvis var jeg i humør til en lille before dinner cocktail, hvilket ellers ikke sker ofte her i hjemmet. Det er lørdag, vi var til sommerfest i børnehaven i går, vi er trætte i dag, og det var lige hvad der manglede – og det gjorde godt!

granatæble cocktailsgranatæble cocktailsgranatæble cocktails

Hvis du vil prøve min improviserede granatæble cocktail, så skal du til 2 cocktails bruge:

4 spsk myntesirup
Saften fra et granatæble
En god kvist friske mynteblade
6-8 isterninger
2 spsk hvid rom
Sprite

Start med at presse saften ud af dit granatæble – si det for at få alle kerner og kød væk. Fordel saften i to glas og tilsæt 2 spsk myntesirup i hvert glas. Tilsæt nu rom – målet er et cirkamål, da jeg ikke lige havde et centilitermål ved hånden. Myntebladene rulles hurtigt i hånden og rives ned i glasset.

Pak isterningerne ind i et viskestykke og bank dem i stykker, så de bliver smuldrede. Smid isen i dit glas, eventuelt med en enkelt eller to hele isterninger også, og fyld op med sprite.

Server med et sugerør og nyd den straks – den har en både sød og frisk smag. Hvis du vil have den uden alkohol kan du sagtens fjerne ingrediensen og lave en mocktail i stedet, ligesom sprite kan erstattes med danskvand, for at gøre den mindre sød. Har du mod på at lave din egen myntesirup, så se opskriften her.

Jeg håber, I nyder lørdagen derude, klem fra Dorte ♥

English recap: just an hour ago I served these pomegranate cocktails mojito style. You need the juice of one pomegranate mixed with 4 tablespoons of mint syrup and 2 tablespoons of white rum. Mix it with fresh min leafs, ice and Sprite. Happy saturday to you all.

………………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Find flere drikbare fristelser

granatæble cocktails granatæble cocktails

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.