Udgivet i Skriv en kommentar

Et par vellykkede syprojekter

Et par vellykkede syprojekter har set dagens lys, og dermed er pigerne også ved at være ferieklar.

Typisk for mig skal der lige syes lidt nyt til pigerne før vores ferie – sådan har det været de sidste par år, og det er ret hyggeligt at sy nyt, pænt tøj, som de passer og som er passende til ferien.

Generelt kan vi vist roligt konstatere, at jeg har det med at starte på syprojekter, som ikke bliver færdige – enten fordi det halvvejs gennem processen går op for mig, at resultatet ikke kommer til at leve op til forestillingen, eller også fordi jeg møder en udfordring, som kræver teknisk snilde at få løst. Selvom jeg godt kan sy, og har syet fine ting som f.eks. disse, så skal man ikke tage fejl af, at jeg har ikke tålmodigheden med mig, og jeg vil hhave hurtige resultater. Alt andet mister jeg interessen for.

Nederdele kan jeg finde ud af, ja faktisk synes jeg efterhånden, jeg er blevet ret god til at sy dem, og med det store lager af stof, jeg har liggende, så betyder det altså, at jeg altid kan fylde hylderne op med pigernes yndlingsbeklædningsdel.

              

Den blåblomstrede begyndte jeg på sidste sommer. Jeg er fuldstændig fortryllet  af det fine stof, som vist nok blev købt i Stof2000, hvor jeg også har købt det hvide med bomberne. Jeg lavede en slags plissé, som jeg strøg på plads med strygejernet, nålede sammen og syede dem dernæst på plads.

Nederdelen har også fået et stort ombuk i kanten, hvilket jeg synes giver skørtet en skøn tyngde.

Den hvide nederdel er syet mere simpelt efter denne model, men i linningen, har jeg lagt ekstra centimeter til og syet løbebanen et par centimeter fra den øvre kant, således der opstår en flæseeffekt. 

Jeg er allerede igang med et par nederdele mere, og så bliver det nok ikke til mere før ferien, selvom jeg faktisk drømmer om at prøve mit How to do fashion-mønster på blusen, som jeg selv har tegnet. Hvis tiden bliver til det, så kaster jeg mig ud i de ♥ 

English recap: I finally made my way to the sewing machine and made two little skirts for the girls to bring on the vacation. I think I will make a couple more because they are so cute and very easy to make..

………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak © 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.