
Om at finde inspiration til sin egen indretning ved at skæve til andres hjem, og om min svaghed for originale detaljer, der tilfører indretningen charme.
Nogle gange falder jeg i svime, når jeg summer forbi et hjem med bibeholdte detaljer, der røber hjemmets historie og alder. Ved et tilfælde er jeg kommet forbi en charmerende svensk lejlighed med præcis den originale charme, som kan slå benene væk under mig. Det er ikke storslået, derimod ret underspillet, men det er også præcis det, som gør forskellen for mig.
I køkkenet har man sat kakler på bagvæggen, som enten er gamle eller i hvert fald understreger husets alder, og til trods for det nyinstallerede køkken, fornemmer man absolut en forældet charme over stemningen. Jeg er helt overbevist om, at der er rigtig hyggeligt, når gæster og børn indtager pladserne ved bordet og stearinlysene tændes. Kan du ikke også næsten mærke det?
Soveværelset er også ret skønt og i det hele taget er jeg vild med de blå referencer, som er gennemgående i indretningen.
Billederne har jeg fundet hos Stadshem, som har boligen til salg.
Det er næsten helt sommerhusagtigt, hva? De der gulvkakler, dem vil jeg gerne have på mit badeværelse – nøj, det ville være smukt! Må lige have en snak med ham manden og høre, om ikke også det er lige, hvad han drømmer om, blink blink ♥
English recap: I find so much inspiration in this home full of original charm. The tiles both in the kitchen and on the bathroom floor is exactly what I love.
……………….
LINKS & CREDITS
Photos via Stadshem
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest
Se flere smukke hjem og find inspiration til de små indretningsdetaljer