0
Bolig inspiration

Makeover i vores havestue

Vores havestue har undergået en lille forandring, egentlig stadig i den uperfekte genre, men det er muligvis lige præcis det, som gør den perfekt. Både vi og kattene elsker rummet, som føles som både ud og inde, og nu kommer det rent faktisk til sin ret.

I forbindelse med frisøråbningen i mit hjem, har jeg været nødt til at se lidt praktisk på nogle rum og hjørner i stueetagen, for der skal findes plads til en hel farveserie, til en stak lækre salgsprodukter, til et vaskeskjold, varmehjelm og andre frisørartikler. Havestuen har altid endt med at agere opbevaring af “på vej til losseren-artikler”, og selvom vi aldrig har været tilfredse med det faktum, så er det altså sådan det har fungeret de seneste 4 år. Nu skal det være anderledes, så i går fik jeg sved på panden – først til træning, dernæst med at tømme rummet, rengøre det og indrette påny.

havestue makeoverhavestue makeoverhavestue makeover havestue makeoverhavestue makeover

Fokus ligger naturligvis på at have praktisk plads til ting og sager, så de gamle Ikeakommoder, som efterhånden har prøvet sig til i hvert af husets rum, blev skubbet sammen og anrettet som en siddeplads. Skindet er kattenes favorit, og de elsker i forvejen at sove lur i havestuen, så det virker som en ideel løsning med skindet der. Det er også væsenligt at få lidt grønne planter herud, så man virkelig får understreget at rummet er en forlængelse af haven, og det synes jeg faktisk lykkes ret fint.

Tiden løb fra mig, så jeg nåede ikke at blive helt færdig, så de øvrige vinkler må I få at se en anden dag – i dag vil jeg tillade mig at dele min glæde over at rummet rent faktisk fremstår som en del af vores indretning, og ikke ærgre mig over det, jeg ikke nåede.

På lørdag løfter jeg sløret for mit frisørforetagende – altså lancering af hjemmeside, hvor I kan læse konkret om konceptet, navnet og se priserne. Jeg er spændt med spændt på ♥

English recap: Our winter garden has overcome a mini makeover to get it to a point where I can start using it as a work room. I am using the room to keep the clothes from Black Swan and for my color system and hair care products, but also I want the room to be good for relaxation both for human and cat

……………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Du kan se flere glimt fra mit hjem her

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.