0
Lately

#sommermagi

Jeg sidder her og tænker tilbage på sidste sommer. Det gør jeg dels fordi jeg savner en stabil sommer i år, men også fordi den sidste år var eminent. Mest fordi vi nærmer os vores sommerferie og er gået i planlægningsmode.

Selvom der har været nogle gode solrige dage i år, så kom sommerfølelsen først rigtigt igennem for mig i forrige uge, men afløses hver anden dag af kulde og efterårsfølelse. Jeg har haft brændeovnen tændt et par gange her i juni, og i lørdags haglede det (!!). Når solen så er der, er den guddommelig, og et par gange har jeg udnyttet min fantastiske hjemmearbejdssituation ved at holde frokostpause i haven – iført bikini. Tre kvarters sollykke bliver det til, og så er det ellers tilbage til dagens gøremål, men det er nok til at putte lidt overskud ind på kontoen.

Sommeren er altså en helt unik sæson, fordi den kan bringe feriefølelseind i din hverdag. Du ved sikkert, hvad jeg mener, og for mig betyder det åbenlys mere energi, mildere sind og flere flueben sat. Det er ren magi. Jeg har været i gemmerne og fundet lidt af min egen sommermagi frem, fordi når sommeren ikke stabilt har tænkt sig at indfinde sig, så må jeg jo skabe den selv.

Processed with VSCOcam with f2 preset2015-06-13 03.52.102014-07-12 03.35.51legeplads4_nyTorvehallerne_grønt 3Burning skies_11

Ferie 1

Sommermagi

Sommermagi, altså det som sprænger overskudsbanken med endorfiner, er lig med en pastelfarvet, brændende himmel, det er spontane havefester med kage der skal spises med det samme, familieture til stranden som denne eller denne – har du også en helt særlig svaghed for at mærke det varme sand mellem tæerne?

Det er også tid med venner og tid til at komme lidt rundt i Danmark – ikke mindst at bruge nogle weekendtimer i vores elskede København, som både byder på gode legepladser og muligheder for at hygge og spise godt med børn. Et af mine bedste minder fra sidste år kunne godt være vores sommerferie, men faktisk er noget af det, jeg mest husker tilbage på, mine dage alene med pigerne, mens far lå i tungdruk på Roskilde Festivalen. Vi råhyggede os, og jeg går virkelig og glæder mig til næste uge, hvor vi igen skal være alene. Turen til Wulff & Konstali kunne godt gentages, men der står også Cirkus Summarum på agendaen.

Et andet varmt og dejligt minde fra sidste år er helt klart turen til Bornholm med min mor og min bror og nevøer. Vi havde det bedst tænkelig vejr, og Bornholm er bare en magisk ø. Har du stadig ikke planlagt sommerens små ture med familien, så se her mine anbefalinger til dansk ferie.

Sommeren er for mig så sanselig, at mit hoved næsten sprænges dagligt af visuel tilfredsstillelse, og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne splitte det op og fordele det over hele året. Det ville gøre uendelig forskel på, hvordan vi håndterer hverdagen vinteren igennem. Kender du det? ♥

English recap: Summer feeling overflowing the blog today – mainly because the summer i hesitant to visit us in Denmark theses days

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.