Udgivet i Skriv en kommentar

Stockholm fra Stelton – med havet som inspiration

Smukt design har ofte et naturligt element som inspirationskilde, og kollektionen, Stockholm, fra Stelton, som jeg viser jer i dag, er ingen undtagelse.

På denne fine lørdag, hvor svensken fejrer kærligheden med endnu et royalt bryllup, finder jeg det passende at dele en anden royal kærlighed med jer.

Kender I ikke det, at man starter ud med ikke at kunne lide noget for så pludselig at vende 180 grader og underkaste sig total begejstring? Det sker for mig ind imellem, og skal jeg give eksempler, så var der noget med neon, som jeg var sen til at overgive mig til, ligesom jeg tilsvarende ved, at I er flere derude, som ikke er hoppet med på marmorbølgen.

Kollektionen, Stockholm, er produceret af Stelton, og følelserne er stille og sikkert vokset i mig, for jeg er blevet begejstret for den, selvom jeg startede ud med mere kølige følelser.

Stockholm fra Stelton - med havet som inspirationStockholm fra Stelton - med havet som inspirationStockholm fra Stelton - med havet som inspiration

Historien bag er også ret sjov, for kollektionen har royale rødder, idet Prins Carl Philip af Sverige har en finger med i spillet. Præcis hvor meget ved jeg ikke, men han er en del af den svenske design duo Bernadotte & Kylberg, som står bag kollektionen.

Stockholm er inspireret af den smukke skærgård og af Østersøens omskiftelige natur, og jeg tror de fleste af os genkender associationen i de dybblå farver. Det kunstneriske mønster afspejler havets evne til at være både rolig og dramatisk.

Stockholm fra Stelton - med havet som inspiration

Det er i virkeligheden langt fra min sædvanlige stil at falde for noget så “etableret”, men jeg kan se muligheder for mange kombinationer med keramik, porcelæn og tyske retrovaser, så jeg står naturligvis ved min begejstring. Hvad synes du mon om kollektionen, er det dig? Hvis den frister, kan du blandt andet købe den her ♥ 

English recap: This collection is produced for Stelton by Bernadotte & Kylberg and I absolutely love it. The inspiration is the ocean and the archipelago of Stockholm. See more of the collection here.

……………

LINKS & CREDITS
Photos via Stelton
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links

Se flere designfavoritter her på bloggen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.