0
Bolig inspiration Dame-halløj

Kan man slippe sin fobi? Spider lamp

Er du bange for edderkopper, skal du måske ikke læse med … Så er du advaret. Det handler om edderkopper, fobi OG design i dag.

Jeg starter med et billede af mig selv fra en artikel i Femina. Det er for ikke at skræmme nogen fra vid og sans med et billede af en edderkop, som jeg selv ville blive tosset over at få tvunget i mit åsyn helt og aldeles uforberedt. Hvis du føler dig gennemskuet lige nu, skal du vide at der ikke kommer billeder af en rigtig edderkop, derimod af imponerende design, der ligner en stor edderkop!

IMG_0043-0.jpg


Jeg overskrider mine egne grænser ved at dele de her billeder med jer. Jeg har altid været hysterisk bange for edderkopper, og vi taler om det niveau, hvor al rationalitet forsvinder. Jeg ville normalt ikke engang kunne se på billederne af denne lampe uden at få mareridt – både vågen og sovende – men sagen er jo den, at jeg også er fascineret af designet og håndværket. Det er jo rent faktisk smukt udført – og meget livagtigt – hvilket jeg også bare må give point for.

Når jeg kan kigge på billederne nu, ja endda dele dem med jer her på bloggen, så er det fordi, jeg har været i behandling, hvilket artiklen fra Femina altså også handler om. Jeg har prøvet flere behandlinger tidligere, men ikke haft råd til at fuldføre dem, og derfor er jeg kun nået ganske lidt videre med min fobi. Da jeg deltog i forløbet, kom jeg denne gang længere. Mathilde, som behandleren hedder, var så dygtig og utroligt behagelig, at hun med kombinationen af traditionel psykoterapi og hypnose fik mig forbi nogle blokeringer, som gennem årene havde infiltreret sig i så mange ting, at angsten fyldte mere og mere. Status er i dag, at jeg fortsat arbejder med/mod min fobi, men at angsten ikke fylder på samme måde. Jeg har flere gange oplevet at være ligeglad med en edderkop i mit hjem – egentlig har jeg bare tænkt, at den vel ikke gider komme i nærheden af mig – men jeg har også selv “taget mig af” flere edderkopper, som jeg ikke syntes, skulle være her. Det har jeg aldrig kunnet tidligere, og jeg har været ekstremt styret af angsten for at møde en edderkop – altså ikke bare angst, når der var en, men hele tiden angst for at en kunne dukke op!

IMG_9806.JPGIMG_9807.JPGIMG_9805.JPGIMG_9808.JPG

Lamperne er fra Officina Polvo fra Sao Paolo, udført i forskellige træsorter og med skøn finesse. Alle dele er gennemførte og lampens muligheder er mange.

Jeg synes, den er smuk. Det mener jeg faktisk, men jeg ville aldrig acceptere den i mit hjem. Den spreder en form for uhygge, som jeg ikke er tryg ved, og den lofthængte version må jeg bare sige, er et total no go for mig. Men rent linjemæssigt og håndværksfagligt, så er jeg fan.

IMG_9809.JPG

Jeg lover, at jeg ikke har lignende uhyggelige indlæg på tegnebrættet, så du kan ganske roligt klikke forbi bloggen igen i morgen, hvor det handler om noget ganske andet end edderkopper. Vil du læse hele artiklen, som kommer ind på behandlingsformen samt to andre eksempler, så skal du have fat i Femina nr. 28. Jeg kan desuden give en varm anbefaling af Mathilde, så overvejer du hypnoseterapi til noget som helst, kan du jo lige kigge forbi hendes site også.

Jeg glæder mig til i morgen – helt almindelig mandag. Børnene skal startes blidt op i børnehaven, manden skal på arbejde, og jeg har 117 punkter på to do-listen inden jeg åbner Schönbak om en uge. Men først skal jeg til Bodyflow – alt er godt, og jeg er faktisk helt ligeglad med regnvejret 

English recap: A lamp is not just a lamp – it can also be a spider. I just happen to be terrified of spiders, but I do admire this lamp that is so beautifully made. It would never actually move in here though. Made by inspirering Officina Polvo

………………

LINKS & CREDITS
Photos via Officina Polvo
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Find flere lækre designs her

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.