0
Lately

Naturen som kunstform

Du kender sikkert lampen, og vil derfor genkende stilen i installationskunsten. Jeg deler min fascination for en hollandsk kunstner med jer i dagens indlæg.

Mens jeg holder ferie med min familie, har jeg glædet mig til at dele nogle fine ting med jer indenfor kunst, design, trends og living. Det er indlæg, som jeg har lavet før ferien, og som jeg har glædet mig til at strø ud over sommeren, og jeg håber, I vil nyde dem. Jeg skal også nok prøve at finde netværk til at lægge et par hilsner fra Italy, og til at få godkendt og besvaret jeres kommentarer.

I dag sætter jeg fokus på en hollandsk kunstner, som I sikkert kender for hans lamper med blomsterstemning, som har været vist i mangen en boligreportage, og er blevet produceret i mange lignende eksemplarer sidenhen. Men kender I manden bag den originale lampe?

Tord Boontje er en anerkendt hollandsk kunstner, som i mange år har arbejdet kunstnerisk med naturen som omdrejningspunktet i hans værker. Jeg er betaget af sirligheden i hans arbejde, og kan få timer til at gå med at nærstudere detaljer og lag. Personligt er jeg især draget af de store installationer, han har lavet, og det er derfor også nogle af disse, jeg vælger at dele med jer i dag – jeg gætter på, at I genkender stilen fra lampen?

IMG_8545.JPGIMG_8555.JPG IMG_8556.JPG IMG_8557.JPGIMG_8542.JPGIMG_8550.JPGIMG_8547.JPGIMG_8551.JPG

Jeg synes, universet er så dragende og elveragtigt, samtidig med at mine tanker rejser ind i isdronningens sneeventur. Det er smukt udført, og sit helt eget – og det gør mig glad at se på det.

Jeg håber, du nyder sommeren, uanset hvor du befinder dig. Jeg hilser snart på igen, knus fra Dorte ♥

English recap: While I’m enjoying the tuscan sun I want to share with you something fragile and great. The art installations are made by dutch Tord Boontje. 

……………

LINKS & CREDITS
Photos via Studio Tord Boontje ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Find mere kunstinspiration her på bloggen

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.