0
Hverdagsmad Italien Opskrifter Rejser

Postkort fra Toscana

Toscansk hilsen pakket ind i masser af simpel, god madlavning. 

Hejsa fra Toscana, hvor vi nyder ferien og hinanden. Well, det meste af tiden nyder vi hinanden, men hånden på hjertet er der også tider, hvor vi har lyst til at tage hvert et barn og gå i hver sin retning. Shit manner, hvor kan de to svesker blive uenige om mange (små)ting.

Stedet vi bor på er fantastisk og fortjener sit helt eget indlæg på et tidspunkt, men det bliver ikke i denne omgang, for jeg vil egentlig bare dele min begejstring for den gode mad, vi indtager.               Vi spiser simpelt, men godt, og har nogle faste ting på indkøbssedlen, som giver os daglig madlykke:

  • Bresaola
  • Olivenolie
  • Tomater
  • Pesto
  • Rucola
  • Mozzarella di Bufalo
  • Frisk pasta
  • Brød, gerne et tørt og hårdbagt ciabattabrød
  • Parmesan
  • Solmodnet frugt, f.eks. Ferskner og nektariner
  • Prosecco, hvidvin og en god, smagfuld rød matchende mine præferencer

Forleden stegte jeg et par skiver brød (i smør!) og byggede en panini med mozzarella, rucola, tomat og bresaola. Den var virkelig god (tak smør!). En anden succes var en stor tallerken med rucola anrettet på midten, krøllet bresaola rundt om, skiver af nektariner som pynt med pesto og rustikke stykker af parmesan, naturligvis rigtig parmesan.

Husk at du altid kan finde inspiration til måltider, hyggedrikke og desserter her på bloggen. Jeg har samlet nogle kølige fristelser til jer, mest fordi her er virkelig varmt, og det er det jeg er mest besat af.

2015-05-15 08.53.57// Jordbær milkshake med citron og myntesirup – opskrift her //

ISKAFFE// Kaloriefattig iskaffe – super velsmagende, og en stor favorit herhjemme – opskrift her //

IMG_8739.JPG// Alkoholfri Mojitos – eller fyr lidt alkohol i, og hold en fest. Uanset hvad, er det en lækker mundfuld – opskrift her //

IMG_4831// Eller hvad med at prøve de her granatæble cocktails mojitostyle – opskrift her //

Pavlova miljø// Pavlovaen med mascarponecreme og friske bær er en VINDER. Den kræver planlægning og den kræver gæster, for den skal laves ordentligt og spises med det samme. Men jeg kan kun tilskynde dig at gå i gang, for den er virkelig fantastisk. Opskrift her //

Jeg håber, I nyder sommeren, og jeg håber også, I kan lide mine planlagte indlæg? Det har været en skøn proces at lave indlæg forud – alle med fokus på ting, som jeg elskeR, men jeg elsker nu også at der har været net til at lægge et par uplanlagte indlæg undervejs. Pas på jer derude, klem fra Dorte ♥

English recap: Greetings from Tuscany where my family and I are enjoying some time off – not to mention lots of italian great food and ice cream. I collected some cooling and fresh summer favorites from the blog for you – hope you enjoy

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Vil du have en sommerindsprøjtning, så se her

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.