0
Italien Rejser

Vores feriehjem i Toscana

I dag får I en svedende varm anbefaling af vores feriehus i Toscana, og billeder herfra naturligvis. 

Mange af jer har spurgt til vores feriehus i Toscana, og det kan jeg godt forstå. Her er himmelsk, og jeg kan ikke sætte fingeren på noget som helst, som ikke er i orden. Jeg er nødt til at videregive min anbefaling af stedet, så hvis du overvejer sommerferie i Italien, kan du sagtens vælge stedet her – uanset om du kommer med børn eller bare som kærestepar.

Vi befinder os i Toscana, på en bjergside, og vi er på landet – virkelig på landet. De nærmeste landsbyer ligger 4 kilometer til hver side, og villaen her ligger 2 kilometer op ad en grusvej. Det lyder angstprovokerende for en bytosse som mig, men jeg er vild med det! Så er det sagt.   

Stedet, Vita Nova, ejes og drives af to brødre, som jeg skyder på at være i start 30’erne. De har overtaget ejendommen og istandsat alt, således der findes 6 lejligheder af forskellig størrelse og karakter. Vores, Manfredi, er lige knap 100 kvadratmeter med to soveværelser, to badeværelser, stue og spisekøkken samt to mindre private haver. Indretningen er gennemført og hyggelig efter toscanske traditioner, og grunden rummer både pool, pavilloner, boccia-bane, grillterrasse, hængekøjer, en mindre frugtplantage og en fantastisk udsigt.

Det meste af tiden føler vi, at vi har det hele for os selv, fordi der ugen igennem er rejst og ankommet nye til de andre lejligheder, ikke mindst fordi de fleste tager ud i dagtimerne, hvor vi har valgt at være pool-familie. Så til jer, som har spurgt: Nej, det er ikke vores alene alt sammen, men det føles næsten sådan.



            

Familieferie på bjerget

Vi har provianteret i nabobyen, Dicomano, hvor der ligger et giga Coop supermarked. Så snart køleskabet er fyldt op, behøver vi bare at være til. De første dage var poolen nok for pigerne, men sidenhen havde de behov for nogle sceneskift, som dels bestod af tid i lejligheden, dels tegnesager i skyggen ved poolen. En enkelt dag kørte vi til Firenze (note to self: lad bilen stå næste gang og tag toget!), ligesom vi har været i den anden naboby, Vicchio, for at spise is og aftensmad. Det er et simpelt ferieliv, som primært handler om mad, leg og søvn – det undrer vel ikke nogen, at vi er kommet langt ned i gear?!

Man skal gøre op med sig selv, at det er ro, idyl og simpelhed man ønsker, når man booker her. Der er ikke legeplads, børneklub, shopping eller cafe’er, og kører du til byerne i nærheden er det lokale byer uden turisme. For os er det et stort plus på charmekontoen, for andre det modsatte, men nu er det sagt. Du er on your own, og faktisk var vi begge enige om de sidste to dage, at det kommende sceneskift var passende. Men vær ikke i tvivl: vi har stornydt stedet her!

Vores toscanske eventyr er nu skiftet ud med sø-tilværelse mellem Como og Garda, og det håber vi bliver lige så magisk – i hvert fald tegner det godt. Nyder du mon sommeren derhjemme?

English recap: the Tuscan residence has in every way overseeded our expectations. I highly recommend the place that is well driven by the passionate owners. If you want unspoiled authentic tuscan charm this is where you can get it. More info about Vita Nova here.

………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Du kan se flere glimt fra vores ferie her

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.