0
Dessert, kage & slik Drikke opskrifter Opskrifter

Brombærkompot med lakrids {OPSKRIFT}

En opskrift på brombærkompot med lakrids, som jeg deler med jer i dag, kan bruges til lidt af hvert – her blev det tilbehør til havregrød, skyr og ostemadder, men et par alternative hindbærsnitter blev også produceret.

Længe har jeg pønset på at lave hindbærsnitter med en mere mørk smag. Længe skulle der også gå før jeg kastede mig over det, men nu hvor de er prøvet, så skal det selvfølgelig også deles med jer. Jeg elsker hindbærsnitter, og synes egentlig ikke, de behøver udfordres på smagen – overhovedet. Ikke desto mindre var min nysgerrighed for stor til ikke at prøve dem af med denne brombærkompot med lakrids, som jeg lavede for et par uger siden. Og de var da gode, det skal vi ikke tage fra dem, og på en måde også lidt mere voksne, hvis I ved, hvad jeg mener?

IMG_0387.JPG

Kompotten skulle egentlig have været på solbær, men da jeg ikke havde held med at skaffe dem, besluttede jeg i stedet at prøve med brombær.

Sådan gør du

300 gram frosne brombær hældes i en kasserolle med 1/2 dl sukrin (eller økologisk rørsukker), 1/2 spsk sød lakridssirup og 1 tsk fintmalet lakridspulver. Tilføj også 1 dl vand og tænd for blusset med låg på gryden. Når kogepunktet er nået, tages låget af, og der skrues ned for varmen. Kog det langsomt ind, indtil der ikke er andet en en smule væske tilbage og tag det så af blusset.

Med en gaffel eller grydeske maser du forsigtigt brombærrene i stykker og rører let, hvorefter det stilles på køl.
IMG_0255.JPG

Husk at din brombærkompot ikke er konserveret, så den skal ikke gemmes i lang tid. Hvis du laver en stor portion, så kan du godt fryse lidt af den ned, men så synes jeg dog den bliver bedst ved at få et lille opkog igen, når den tages ud af fryseren. Hvis du ikke fryser den ned, kan du bruge den ovenpå havregrød, skyr eller endda som en slags marmelade på det friskbagte brød. Jeg nyder den især oven på en blåskimmelost på mit glutenfri rugbrød, som har været i brødristeren.

IMG_0420.JPGIMG_0384.JPG IMG_0383.JPGIMG_0386.JPGIMG_0385.JPG

Hindbærsnitterne er super nemme at lave, mine er glutenfri efter denne opskrift, men du kan sagtens bruge kompotten til din almindelige opskrift med hvedemel, hvis du foretrækker det. Vil du prøve kræfter med glutenfri mel og sukrin, så kig forbi helsehelse.dk, LCHFbutikken eller slå et smut forbi din lokale helsebiks, hvis du har sådan én.

Åh, nu kom jeg igen til at dele en sød opskrift her på bloggen. Det må altså høre op, for jeg bliver selv så forbandet fristet af det – må prøve at huske at dele sunde opskrifter de næste gange – tilgiv mig ♥

English recap: I made this compote of blackberries and licorice and used for a little bit of this and that, among others my morning Skyr, the oatmeal porridge and some cakes

………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget har kommercielt indhold, herunder affiliate links

Gå på opdagelse blandt bloggens andre opskrifter

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.