0
Livet med børn Løst og fast

Den forgangne uges lykkebidder

Hverdagslykke og almen taknemmelighed i billeder. Se mig over skulderen, når jeg deler mine lykkebidder fra ugen der gik.

Så er det blevet hverdag igen, og det er jeg nu ret glad for. Den første uge efter ferien var dejlig, effektiv og god for min sjæl, for jeg fandt tid til en hel masse gode ting, der gør mig godt. Her er ugens små lykkebidder.

IMG_0226.JPG// Den dejligste date længe – med bedsteveninden på bedste Ingolfs Kaffebar, hvor solen skinnede i gårdhaven præcis mens vi var der. Deres kaffe er bare i top, ligesom udvalget af saft fra Bornholms Mosteri og den skyr der, står på min cravingliste temmelig ofte //

IMG_0222.JPG// Tre små glæder samlet på et billede: jeg har i over en måned nu holdt mine negle pæne uden at bide dem ned. Temmelig stolt skribent ved tasterne lige nu! Det fejres med en ny lak fra Max Factor, som jeg faldt pladask for, da jeg bare lige skulle købe mælk. Farven er nr. 50, Candy Rose. Note er et modemagasin, som jeg først lige har opdaget, men nøj det er lækkert i både produktion, indhold og rent journalistisk. Her gås i dybden med relevante temaer, hvilket jeg altid synes har manglet i de fleste andre modemagasiner. Det er en slags Euroman for kvinder //

IMG_0201.JPG// Freja har holdning og efter et år med virkelig kiksede farvesammensætninger, så har hun efterhånden ret godt held med at sammensætte tøjet fra skabet. Jeg kunne ikke stå for hendes miks af okkergul thyl med pastelrosa striber og et strejf af neon. Skisme godt gået, hvis du spørger mig.

Leggins og sko fra H&M, nederdel fra Pomp de Lux, Tee fra Zara, cardigan fra Milk Copenhagen, vesten har jeg selv syet //

IMG_0221.JPG// Glæden var stor, da jeg måtte tyvstarte på mit frisørjob hjemme i stuen. Kunder som ikke kunne vente kombineret med en utålmodig frisør gjorde, at biksen åbnede et par dage før planlagt – så nu er vi altså i gang, og jeg er stort set booket hele denne uge. Så dejligt! Meeen, jeg vil jo gerne have flere kunder, så hold dig ikke tilbage, hvis du har lyst og mod på at prøve en anderledes frisøroplevelse //

IMG_0220.JPG// En dag på trafiklegepladsen med venner endte med en eftermiddag og aften i deres have. Det var kold hvidvin, ristede skumfiduser og grillet feta, det var gensynsglæde og kærlighed og masser af grin – og det var glade, trætte børn, som kørte hjem med klokken langt over sengetid. Det var dejligt! //

IMG_0249-0.jpg // Lykken er at træne Bodyflow tre gange om ugen, og jeg kickstartede da også mig selv efter ferien med en morgentræning mandag. Hold nu op jeg elsker den træningsform. Bonus: Tæerne er også blevet forkælet med Candy Rose //

 

 // En ualmindeligt skøn hyggeaften med mad manden og en indisk TV-dinner. Det er sjældent, at jeg bruger en aften på bare at daske og dovne, men når det sker, er det også hårdt tiltrængt. Jeg spiste i øvrigt alt for meget af den lækre butterchicken //

IMG_0248.JPG// I tirsdags bragte jeg to ret spændte piger med til Ørestaden. Vi var inviteret ind og se Flying Superkids af Livol, Børneulykkesfonden og BObles, og sikke en eftermiddag og aften fuld af spænding og forkælelse. De gymnastikbørn er godt nok dygtige, og jeg måtte flere gange lukke øjnene under showet, fordi jeg ikke havde nerverne i ro. “Godt det ikke er mine børn” var min umiddelbare tanke //

IMG_0227.JPG// Glæden ved at komme hjem fra ferie var især den første portion havregrød med diverse toppings. Her er det skyr, æblemos, sprøde æblechips, granola og et drys lakridspulver. Joh, jeghar absolut gjort et forsøg på at finde tilbage til de gode kostvaner, og der har da kun været gjort plads til et par enkelte uartigheder hen over weekenden – sådan skal det jo være trods alt //

Det er alligevel sjovt så meget som mad altid fylder – det er det, jeg glæder mig til ved en kommende ferie, og igen det, jeg glæder mig til at komme hjem til. Men måltider er også afgørende for, hvordan man har det i løbet af en dag, og så spiser jeg også bare med øjnene, hvilket kan være en udfordring, når man for eksempel kører bil 2 dage non stop. En tysk Raststelle har bare ikke æstetisk mad, vel?!

Vi sluttede ugen af med lidt af en überraschung, fordi begge pigerne har længe plaget om at blive klippet “korthåret”, så vi sprang ud i det. Det må jeg lige se på, om ikke jeg kan få foreviget lidt fint til en lille afsløring her på bloggen snart. Må din mandag blive rar og fuld af sjov og ballade ♥

English recap: Enjoyable moments from my recent week

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.