0
Italien Rejser

Monte Isola

Ferieglimt fra den sidste del af vores ferie. Monte Isola var bjergtagende, autentisk og varm.

Monte isola dannede rammen om den sidste del af vores sommerferie, og vi blev taget med storm. Her er tale om total idyl, hvor der er skruet op for autensitet og ned for turisme i den forstand, man ellers forbinder med Garda- og Comosøen.

Vi boede på øen midt i søen, som er bilfri, dog til gengæld rigeligt befærdet af scootere og cykler. Her var ingen turistattaktioner, derimod kun landsbyer, hvor det engelske ordforråd var skruet ned til at nødvendigt minimum. Skide godt, for så kunne jeg teste mine italienske gloser til gengæld, mens manden stod i et hjørne og krummede tæer over min (manglende) kunnen. Det var sjovt, det var det virkelig.

IMG_0026.JPG IMG_0028.JPG IMG_0030.JPGIMG_0022.JPG IMG_0025.JPG IMG_0016.JPG IMG_0029.JPGIMG_0017.JPGIMG_0019.JPG IMG_0031.JPGIMG_0015.JPG IMG_0021.JPG IMG_0027.JPGIMG_0024.JPGIMG_0023.JPG IMG_0031.JPGIMG_0018.JPG IMG_0020.JPGIMG_0009.JPG

Der blev gået en hel del, ikke mindst den dag vi tog både til Siviano, hvor man angiveligt kunne handle lidt dagligvarer. Det viste sig at byen ligger på toppen, mens byens havn ligger i bunden – man kunne vælge trapperne eller vejen, og uanset hvilken af de to man skulle føle trang til at vælge, er en ting sikker: Det går op! Heldigvis er det rent faktisk lykkes os at finde den helt rigtige sandal til begge piger i år, ellers tør jeg slet ikke tænke på, hvilket postyr det ville have startet.

Vi boede på Castello Oldofredi, som jeg sagtens tør anbefale jer. Lejlighederne var ganske fornuftige, godt nok ikke lige så rummelige som denne i Toscana, men den var jo også helt unik, så det er i virkeligheden et tarveligt sammenligningsgrundlag. Vi elskede at være på øen, men manglede måske en enkelt eller to restauranter, som havde kvalitet for øje, men det var nu engang vilkåret. Og det vidste vi på forhånd. Restauranten på Oldofredi var til gengæld fornuftig, blot for dyr til at man spiste der hver dag, og samme restaurant havde nok øens bedste udsigt.

Jeg er lidt tavs på bloggen, fordi jeg har travlt som frisør, er bagud med mailboksen, men også fordi jeg ikke kan samle mig om bloggeriet om aftenen. Mit hoved er inficeret med logistik og hårtanker, frisurer jeg har lyst til at klippe og helt nærværende også bekymringen om en kat, som har været væk i to døgn, men heldigvis netop har meldt sin ankomst med et klart og rungende miauv! Han er grå, støvet og beskidt, hvor mon han har været ♥

English recap: Vacay pictures from Monte Isola, Italy

………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Du kan se flere glimt fra vores ferie her

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.