0
Hverdagsmad Opskrifter Salater

Nemt og smagfuldt frikadelletilbehør

En lækker salat med masser af smag, og 2 nemme varianter af kartoffelsalat. Så er frikadelledagen reddet, og du behøver ikke engang lave det lige før spisetid.

Det bedste jeg ved, når arbejdsdagen er slut, det er aftensmad, som er nem at lave. Vi er generelt gode til at lave madplan og fylde fryseren op med retter, som er nemme at hive op, men ofte synes jeg, det ender med at blive lidt for kedeligt og praktisk. Det er en svær balance, fordi madplanen både skal gøre hverdagen nemmere, men den skal jo også være appetitlig og inspirerende, ikke?! Når tiden er knap ender jeg ofte med at gå på kompromis med tilbehøret, fordi det bliver for tidskrævende at stå med sidst på eftermiddagen. Der vil jeg bare hellere kunne sidde med børnene end at stå længe i køkkenet til lyden af børn som enten smågræder eller skændes, men jeg bliver også irriteret over at sætte mig til bords, hvis der ikke er noget til lasagnen. Du kender det, det ved jeg bare?

Forleden havde vi svigerforældrene på besøg. Min mand havde lavet et bjerg af frikadeller et par dage inden, så jeg skulle egentlig bare sørge for tilbehøret. Det blev godt, simpelt og alligevel smagfuldt, blandt andet med en sprød salat med gulerodschips, ribs og blue cheese.

IMG_1410.JPG

Tidligere på dagen kogte jeg en stak nye kartofler og lod dem køle af. Den ene halvdel blev vendt med en færdigkøbt rød pesto, mens den anden blev vendt i 2/3 skyr med 1/3 mayo, lidt salt, peber, karry og et par grofthakkede forårsløg. Det var færdigt længe før børn og svigemekanik var tilbage, så det stod bare klar i køleskabet, og dermed var det udelukkende salaten, som skulle laves umiddelbart før spisetid. Det er jo en praktik, som er til at have med at gøre.

IMG_1408.JPGIMG_1407.JPG

Sådan laver du salaten

Et par blade af en sprød krølsalat

Økologisk feldsalat, en håndfuld

Ribs, en håndfuld

Castello blue cheese

Forårsløg snittet på langs

Gulerodschips

Start med at tænde ovnen på 150º og skræl en gulerod. Riv tynde skiver på mandolinjernet og fordel dem på et stykke bagepapir. Jeg har en olie på spray, som jeg kan spraye dem ganske let med, og så får de også lidt fint salt, hvorefter de bages i ovnen til de krøller sig sprødt sammen. Mine fik ca. 35-40 minutter.

Fordel salat og feldsalat jævnt på et fad. Tag en stængel forårsløg og snit den på skrå på den lange led – på den måde får du nogle sprøde og visuelt smukke snit, som fylder i salaten. Fordel dem over det grønne, hvorefter ribs, chips og blue cheese fordeles. Salaten er nu klar til servering.


 Den er jo simpel og behøver hverken olie eller dressing, fordi osten tilfører både fedt og smag. Sammen med ribsene er det altså en virkelig lækker mundfuld til frikadellerne og kartoffelsalaterne. Mangler du inspiration til en fornuftig frikadellevin, så kan du jo kigge forbi dette indlæg.

Jeg elsker når tiden bruges fornuftigt, uden man behøver gå på kompromis med smagen. Det er jo præcis hvad god hverdagsmad handler om ♥

English recap: Simple salad with blue cheese, carrot chips and currants and then two variants of cold potato servings. That is exactly what makes a perfect every day dinner – of course together with dansih “frikadeller”, a sort of meatballs

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Gå på opdagelse blandt bloggens andre opskrifter

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.