Udgivet i Skriv en kommentar

Portionsanrettet salat til hverdagsmaden

En lille salatanretning, som er holdt let og grøn, er perfekt at anrette i portionsskåle. Det gør det lidt hyggeligere at sidde og spise alt det grønne til for eksempel en lækker lasagne. 

Salat kan være noget så kedeligt, hvis man ikke lægger lidt interesse og kærlighed i anretningen, men gør man det, kan man stimuleres både smagsmæssigt og sanseligt, og det er altså den slags salater, jeg virkelig elsker. Da jeg delte min spinatsalat for nylig, fortalte jeg også om min tendens til altid at servere salater på et stort fad i stedet for i en skål, men ind imellem føles det bare helt rigtigt at portionsanrette en lille skål salat til at have ved siden af hovedretten.

2015-08-11 05.33.592015-08-11 05.35.12

Til de små anretninger har jeg brugt 2 skåle fra Broste (disse). Ingredienserne er primært grønne, men brydes visuelt med lidt lyst og gult også. Du kan jo nemt skifte ud og supplere med flere ingredienser, præcis med de smage og strukturer, du foretrækker.

Et blad, sprødt krølsalat

Et par kviste af økologisk feldsalat

En kvist blomkål

Lidt agurk

1 tsk. pesto blandet med 1 spsk olivenolie

Revet skal fra en økologisk citron

Krølsalaten lægges op af den ene kant, hvorefter feldsalaten strøes over. Blomkålskvisten rives på den grove side af et rivejern og strøes over salaten. Agurken skæres i små tern, som strøes over salaten, der afslutningsvis overhældes med lidt pestodressing og citronskal.

2015-08-11 05.33.462015-08-11 05.35.08

Salaten er en let lille sag, der ikke mætter ret meget, men skru gerne op for mængden af blomkål, eller tilsæt tynde strimler af spidskål, og straks har du en salat med mere bund. Vi spiste lasagne til, og det var en fin og familievenlig kombination på en almindelig tirsdag, hvor vi alle var trætte. Lasagnen havde jeg lavet dagen før, så den blot skulle opvarmes og energien kunne lægges i salaten, som ellers altid nedprioriteres, når man er lidt for træt til at stå i køkkenet ♥

English recap: Sometimes a salad is just right, when it’s served in a one-person-bowl. It feels like special attention having your own personal bowl with greens on the side to a regular lasagne

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget har kommercielt indhold, herunder affiliate links

Gå på opdagelse blandt bloggens andre opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.