0
Bolig Lately Mode & shopping

Velvære og ro fra grønblå favoritfund

Jeg forsøger mig som glædens budbringer i dagens indlæg. Jeg håber, at farverne vil trænge ind i dit sind og efterlade en følelse af ro og velvære – fra mig til dig, værsågod.

Det er noget tid siden, men jeg husker, at I tog så fint imod mit lyserøde moodboard, så når jeg nu ligger inde med endnu et farvecrush, er jeg nødt til at udsætte jer for endnu et farvekoordineret indlæg. Jeg er fjollet med mint, aqua, dueblå, ja alt i den genre, og det er for eksempel også den støvede mintfarve, jeg har valgt at bruge i identitet til Schönbak. Den farve kan bare noget – den er ren, beroligende, fuld af glæde og frisk. Jeg er solgt til stanglakrids.

aqua

    1. Bindefrakke fra Modström. Bindefrakken bliver svær at komme udenom den kommende sæson, og selvom denne ikke er en vintermodel, så er jeg nødt til at tage den med i collagen, fordi med en lys grå cashmere under og et par skinny jeans, så kan den sagtens gå an i overgangsperioden
    2. Tapet fra Ellos’ egen kollektion. Jeg anede ikke, de lavede tapeter, men da jeg tilfældigt faldt over den, blev jeg bare så glad. Jeg synes det er et smukt stykke, en anden måde at skabe urban living på
    3. Mintfarvede is med mint og chokolade, opskriften finder du her. De ser simpelthen så smukke og appetitlige ud – jeg er sådan lidt på den ene og den anden side, når det kommer til mint-is – hvad er stemningen mon ude hos jer læsere?
    4. Okay Ganni, vi skal lige lave en aftale, for jeg har smugkigget på den kommende kollektion ved modeugen, og skal jeg være helt ærlig, så er det en dealbreaker at lancere så mange styles, man ikke kan leve uden. Skoene her er for så vidt i samme kategori!
    5. Smuk emaljering fra Enamel Copenhagen med mint kugle, som i øvrigt fås i både sølv og guld og med andre farver. Find den her
    6. A Perfect World er min favorit ansigtscreme. Jeg har brugt et utal af krukker af cremen, som er fra Origins. Den er let både i duft og konsistens, den er naturlig og ren
    7. Håndklæderne fra danske SemiBasic er virkelig blevet en luksusvare i vores hjem. De er jo tykkere, blødere og mere “sugedygtige” end de fleste andre håndklæder, og så er de simpelthen så billige. What’s not to like? Find dem her
    8. Ja ja, jeg ved godt, jeg bliver ved at nævne Nordicserien far Broste Copenhagen, men det er da også kun fordi det er så pænt! 
    9. Nu nævnte jeg jo lige en grå cashmere, men denne mintgrønne, bløde strik fra Saint Tropez ser da også temmelig hyggelig ud. Find den her
    10. Jeg fik den her serum på et tidspunkt, og selvom den er så teknisk, at jeg faktisk ikke helt forstår, hvad den kan, så kan jeg mærke at det er noget godt. Kender du det? JEg er vildt glad for den, og synes min hud føles bedre, når jeg har den på. Den kan blandt andet fås i Magasin
    11. En sjov lampe, jeg ikke havde set før. Det er en sjov detalje med den blå spiral omkring pæren, hvilket også får lampen til at adskille sig fra de øvrige varianter på markedet. Fundet her

Foruden de viste sager, kan jeg afsløre at Kähler har nyheder på trapperne, hvor iblandt jeg lod mig forelske en hel del i Unico, en serie af dygtigste Anders Arhøj. Serien består af 6 dele, alle unikastykker, med det kendte Arhøj-look, nemlig den tykke, smeltende glasur med pastelstøv og rå fod. Er du vimmer mand, jeg er vild med det samarbejde.

Unico Vase H170 Ocher 2A Unico Floor Vase H500 Heather 1B

Jeg håber, mit forsøg på at sprede glæde og ro virkede. Personligt gør farver så utroligt meget for min sindstilstand, og de farver, jeg her i dag bringer i spil, er altså fra en skuffe med masser af velvære ♥

English recap: So I felt like giving you an aqua/mint surprise today – to spread some soothing and happy feelings from the screen and into your head. I hope it worked?

………………..

LINKS & CREDITS
Graphics by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget har kommercielt indhold, herunder affiliate links

Find mere inspiration her

 

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Thea Edvardsen
    13. august 2015 kl 12:22

    Ha Dorte, jeg har skoene. De er fantastiske og mega upraktiske – men jeg elsker dem ??

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.