0
Børn Kvindeliv

Køber du ind til sæsonen?

Vi er i gang med at købe ind til den kommende sæson, mon ikke også du har fokus på det? Her er mine bud på must haves til de mindste familiemedlemmer.

Jeg er tilbage ved tasterne efter en super travl periode med Black Swan, Schönbak og momsregnskab (!!), og hold da op hvor jeg har savnet bloggen. Mit fokus ligger i disse dage på at få upgraded pigernes garderobe til efteråret, og jeg tænkte, at jeg ville dele nogle fine efterårslooks samt mine absolutte favoritter til børnenes basisgarderobe.

Hverdagen i institution, synes jeg kræver praktisk og nemt tøj. Dels stilles der krav til at børnene selv kan tage tøjet af og på, komme hurtigt på toilettet og samtidig at tøjet er rart at lege i. For pigernes vedkommende er der også noget med at kunne hoppe i udklædningstøjet, så vores piger ryger oftest afsted i leggins, strømpebukser og langærmede basisbluser. Det er ikke mangelfuldt, hvis det er alt, de render rundt i, men oftest ryger der lige en kjole eller nederdel uden på.

BØRNEHAVEN-01// Basisstriber og pige fra Milk Copenhagen / sort thyl fra Molo / Mønstret nederdel fra Noa Noa Miniature / Leopard hjemmesko fra Angulus //

Vi har prøvet en del gummistøvler og regnsæt herhjemme, og indrømmet, har vi for eksempel været nærige med gummistøvler indtil vi sidste år landede i et par Bundgaard. Det var første gang, vi oplevede at røjserne blev siddende på foden, og nu har jeg indset, at det faktisk betaler sig at bruge penge på et ordentligt par, det være sig Bundgaard, Bisgaard, Kavat eller noget helt fjerde. Blot der er valgt model efter fodens form.

Vi elsker softshelljakkerne og skalbukserne fra Pomp de Lux. Jakken udgør det faktisk bare som efterårs- og sensommerjakke, men den har et vandsøjletryk på giga-mere-end-nødvendigt, så den udvisker behovet for en decideret regnjakke.
BØRNECOLLAGER_3// Prikket strikhue fra Molo / Regnbukser og softshelljakke fra Pomp de Lux / Strikhandsker fra Molo / Økologiske skindstøvletter og fine gummistøvler fra Kavat //

Vi har lige bestilt vinterjakker til pigerne fra Milk Copenhagen. Vi prøvede dem forleden og de er vildt lækre og samtidig klædelige med lidt ekstra længde bagtil, som holder kulden fra bagen. Jeg har besluttet, at pigerne i år skal have vinterstøvler fra Bisgaard – vi har været ekstra tilfredse og glade for sandalerne og forårsstøvlen fra Bisgaard, så mon ikke også vinterstøvlen vil være et hit.

BØRNECOLLAGER_2// Skibukser fra Pomp de Lux / Vanter fra Mini A Ture / Strikhue med kvast og vinterjakke fra Milk Copenhagen / Blomstret elefanthue fra Molo / rosa vinterstøvle fra Angulus / Sort støvle fra Bisgaard //

Herhjemme er vi særligt glade for basisbluser og leggins fra Pomp de lux (her), fordi de er slanke nok til vores slanke piger, men især fordi det er en blød modalkvalitet, som holder til mange vask og masser af slid. Jeg er i øvrigt spændt på, om de kan passe flyverdragterne, når sæsonen starter, men hvis ikke, så tror jeg skibukserne ryger i kurven sammen med støvlerne fra Bisgaard.

Pyha, man skal godt nok grave dybt i pungen, når der skal købes ind til sæsonen. Jeg handler efterhånden mest hos Boozt, hvad gør du mon? ♥

English recap: Some thoughts on shopping for the winter season and inspiration to find the right things for the little ones

……………….

LINKS & CREDITS:
Graphics by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links

Se mere om børnemode

 

 

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.