0
Børn Børneværelset Lately

Dengang i gamle dage…

Om at blive gammel, når man får børn, og om at finde det indre legebarn frem igen – måske med lidt hjælp fra sidelinjen. Jeg ser på gammeldags legetøj og taler om gamle dage i dagens indlæg.

Leg og indlæring går hånd i hånd, det ser vi meget tydeligt hos vores piger. Denne uge har de tema om gamle dage, og jeg elsker at høre, hvad de har lært, når de kommer hjem. De kan slet ikke forstå, man ikke havde bilnøgler, telefoner eller lamper, og de spørger mig også hele tiden, om jeg har været der dengang i gamle dage!

Det har jeg jo på en måde, i hvert fald var jeg vel voksen før det blev almindeligt at nogen som helst havde en mobiltelefon eller computer. En dag for nylig gik vi forbi en telefonboks, som pigerne også spurgte til, de forstod simpelthen ikke konceptet!

Pigernes legetøjshylder bugner af pink plastik, men vi har nu også altid gjort vores for at de skulle have “gammeldags legetøj” i samlingen. Trælegetøj og legetøj, der stimulerer fantasien  og motorikken. Vi har været glade for Trævarefabrikkernes Udsalg, nogle forskellige webshops med godt udvalg, IKEA og senest også butikken, som hører til Experimentarium City, der har nogle tjekkede sæt, hvor børnene kan stifte bekendtskab med universet, menneskekroppen eller kemi.

Den 1. november lancerer IKEA en ny legekollektion der virkelig bringer tankerne tilbage i tiden – naturligvis på en nutidig måde i forhold til visuel udformning, farvevalg og så videre.

PH129494PH129533PH129514 PH129513PH129506PH129502PH129484PH129529PH129491PH129469

Det er som om den del af min hjerne, hvor stole bliver til en bus, dukker kan tale og plaiden er en swimmingpool for længst er lukket ned, og jeg har de første år som mor været hård ved mig selv over det. Nu har jeg accepteret, at det blot er nogle andre ting, jeg så byder ind på. Jeg er virkelig dårlig til at lege, derimod er jeg super til kreative ting, madlavning, dans og nusseomsorg. Farmand er til gengæld fantastisk til at forvandle stuen til et cirkus, at lege med togbane eller vilde flyverlege, så jeg priser mig lykkelig for at vi er en familie med forskellige styrker og svagheder.

Halloween ligger lige om hjørnet, og jeg fik i går at vide af Freja, at hun altså mangler uhyggeligt tøj, så enten skal symaskinen igang eller også må jeg afsted og købe noget uhyggeligt udstyr. Hun vil være et pigeskelet ♥

English recap: Sharing my thoughts on “the old days” since my girls are learning about this in kindergarden right now. The pics are from Ikea, that is presenting a new toys collection in stores from november 1st

……………….

LINKS & CREDITS:
Photos via Ikea.com
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Find også inspiration til weekendens familievenlige aktiviteter

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.