0
Bolig inspiration

{Indretningstip} Understreg din grønne indretning

En ting er at købe planter, andet er at holde dem i live og indrette sig fint med dem. Men der findes jo et nemt og billigt supplement, hvis du vil forstærke det grønne tema i din indretning…

(Indlægget er sponseret af Desenio)

Jeg er jo blevet glad for de grønne venner i vores hjem, og de fleste overlever endda og formerer sig! Det er virkelig en succes i min bog, bare lige hvis du skulle være i tvivl.

Personligt kan jeg godt lide planterne i store klynger, og jeg er klar til flere grønne planter, men vil i første omgang gerne slippe for mere vanding og vedligeholdelse. Dertil synes jeg også at temaet kan understøttes med en anden, spændende dimension ved at bruge billeder. Det får det grønne tema ud i andre dimensioner, højder og udtryk end udelukkende med de levende planter. Jeg har hængt 4 <!–more–>botaniske print fra Desenio op, men der er adskillige botaniske plakater, herunder både akvarel, fotografiske og illustrerede, som jeg synes kan understrege den grønne indretning.

2015-10-01 02.44.54 2015-10-01 02.47.072015-10-01 02.49.24 2015-10-01 02.47.232015-10-01 02.45.47

Desenio, som sponserer indlægget her, er netop trådt ind på det danske marked, og har noget nær det største udvalg af print og plakater, jeg længe har set. Jeg har forberedt samarbejdet siden foråret, og en af de ting, jeg virkelig kan lide er, at de har nyheder i kategorierne, hver gang jeg kigger forbi. Det er virkelig en styrke, og gør jo at man får lyst til bare at snuse lidt på webshoppen – ikke mindst fordi priserne nærmest er pinligt gode!

Jeg har især en forkærlighed for deres fotografier, men der er også ufatteligt mange fine plakater til børn og unge med alt lige fra citater, illustrationer til alfabeter, som dog ikke har dansk ÆØÅ. Jeg leger lidt med tanken om at sætte et par fotografiske plakater op over sofaen i stedet for maleriet, som jeg snart trænger til at se et nyt sted i huset. Skulle det blive i det botaniske univers, så kunne det godt være i stil med det viste nedenfor, men jeg må indrømme, at de naturskønne Ocean, Foret og Montagne trækker temmelig voldsomt i mig. Der er også en Desert og Polaire, men se hele udvalget her.

Plakater_planter

Natur plakater

Jeg har købt de lyse trærammer hos Stelling, men har også lige opdaget at man kan købe fine egetræstammer online hos Moodings – både A4 og A3, som ellers er vanskelige at finde.

Blivende i plakatkategorien, så har jeg langt om længe besluttet mig for noget til den grå væg ved mit skrivebord. Det har så også taget mig et godt års tid, men den er netop kommet ind ad døren, og nu glæder jeg mig til at få den op at hænge. I må vente lidt med at se det, men det bliver godt, det lover jeg ♥

English recap: My home is becoming some what of a nursing home for plants, and I love it. I do actually love the look of all the green friends, but I really don’t have a lot of spare time to add more that needs watering and so forth. Posters are good if you want a low maintenance green interior and Desenio have a great selection of both painted and photographic plant posters that I like. Desenio has sponsored this post

…………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget er sponseret af Desenio og indeholder affiliate links

Se min guide til planter, du ikke kan slå ihjel

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.