Udgivet i 2 kommentarer

Lykkebidder 

Ugen, der passerede, var ugen, hvor jeg fik sparket det værste af forkølelsen til hjørnet. En uge, som startede stille, men sluttede med et brag. Det var også lidt stille på arbejdsfronten, men til gengæld sluttedetravl ved skærmen – en ret perfekt fordeling, når man nu har behov for at passe lidt på sig selv. Der er nu noget helt aldeles heldigt ved at kunne sidde med sit tæppe og arbejde, uden at tænke på chefer og andre unødvendige samvittighedskvaler, og jeg har længe været temmelig bagud i mailboksen.

IMG_1640// Jeg kender et par damer, som forlanger risengrød fra tid til anden. Jeg til gengæld forlanger klatkager af resterne fra det julede måltid, og denne gang blev det altså til et seriøst bjerg med sne på toppen //

  // I dag har jeg tilbragt nogle timer i Odense, hvor parret bag RICE inviterede ind i deres farverige og inspirerende hjem. Gelænderet her ville da være et perfekt match til døren, jeg viste jer tidligere, ikke?! //

// En stille stund på en ellers effektiv dag. Jeg har fået øjnene op for de noget billigere kaffe-kapsler fra Lidl, som passer i min elskede Nespressomaskine – dem, der hedder Ristretto smager super til cappucinoen, og de koster det halve af prisen hos Nespresso. Helt illoyal bliver jeg aldrig, men jeg køber et par gange om måneden dem fra Lidl, og blander dem i krukken med alle de andre lækre varianter fra Nespresso //

IMG_1556// Jeg genbesøger min barndoms drøm om en ballettilværelse, og ser hver aften lige før sengetid balletundervisning på Youtube. Det er sjovt, så betaget jeg stadig føler mig af den verden //

// Malerlår og velfortjent pause. Lørdag var maledag, søndag var samledag, så nu er rammen på plads i vores nye soveværelse. Nu venter det sjove; indretningen //

IMG_1679// Lørdag aften havde vi inviteret os selv ud, fordi vi fortjente det. Umami var en fornøjelse med fantastiske retter og gode vine. Vi startede dog lige med en cocktail, jeg sprang på den famøse Ginger Passion //

// Tankerne om de nye børneværelser er i gang og disse fine print får i hvert fald en plads på væggene. De er herfra //

// Spørg mig nu ikke, hvad de hedder, men de fortjener en plads blandt lykkeridderne. Det er de træ blomster i vasen, jeg henviser til, som jeg købte ude foran IKEA hos den fantastiske blomsterbiks, som efterhånden er blevet obligatorisk for mig at slutte besøget af med. Vasen er i øvrigt den nye fra Hammershøi (her) //

Jeg slutter dagen af i Brønshøj, i selskab med hende her. Vi laver Thai Street Food, hvilket jeg gerne vil fortælle mere om i et andet indlæg – god aften ♥

English recap: Some happy moments from the past week with colorful visits at RICE, new flowers, ballet on youtube, budget friendly and great tasting coffee and lots more

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget har kommercielt indhold, herunder Adlinks

Se mere hverdagslykke her

2 tanker om “Lykkebidder 

  1. Wow, et tapet de har hos Rice! Er det også et, de selv har kreeret? Ved du det?

    1. Jamen det er det – det var præcis denne nye kollektion af tapeter, som vi fejrede lanceringen af, da de er på vej til butikkerne netop nu. Jeg kommer med lidt mere konkret info i et indlæg snart, det lover jeg. Der er MANGE fantastisk smukke og sjove tapeter i kollektionen. Kærligst Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.