Pigerne elsker en gang snobrød med marmelade, og vi har efterhånden fået tillært os nogle tricks til en snobrødssucces. Dem deler jeg selvfølgelig med jer – ikke mindst min bedste opskrift.
Vi startede ud med pinde fra haven, som blev snittet fri for bark, og det er naturligvis også en autentisk og stemningsfuld løsning, men vi oplever desværre, at børns tålmodighed ikke helt stemmer overens med tempoet. Det handler meget muligt for nogle om at give sig hen til projektet, men I kender vist alle til utålmodige 5-årige, og selvsammes forældre, som ender med at være snobrødspassere?!
I år har vi i stedet investeret i et par snobrødspinde med metal-tud, som kan købes i diverse byggemarkeder. Metaltuden bliver varm og bager derfor snobrødet færdigt indefra, hvilket betyder et lidt hurtigere og færdigbagt resultat.
Snobrød opskrift
Lige præcis med snobrød har jeg kune prøvet kræfter med helt almindelig dej med gluten, så denne opskrift er ikke glutenfri. Til gengæld er den god! Du skal bruge:
1⁄2 liter lunken vand / semi hot water
50 g gær / Yeast
4 tsk sukker / Caster sugar
1 tsk salt / Salt
50 gram smør / Butter
1 tsk kardemomme / Cardemum
800 gram hvedemel / Wheat flower
Start med at opløse gæren i vandet med salt og sukker. Smelt smøret og bland det i den våde blanding. Fordel kardemomme i mel og rør det i blandingen, som til sidst æltes godt sammen, hvorefter den stille lunt til hævning i minimum en halv time.
Vi laver gerne dejen et par timer i forvejen, og når den så skal i brug æltes den bare let sammen med mel på hænderne, hvorefter den kan snurres på en snobrødspind og bages langsomt. De smager fantastisk med jordbærmarmelade sprøjtet direkte i, ligesom en fransk hotdog. Mums!
Nu er det weekend, og jeg vil smutte over og hente to trætte flagermus, som bliver ellevilde, når de hører, at de skal have risengrød til aftensmad i dag. Nyd din fredag ♥
English recap: Bonfire Bread is a hit and tastes great with jam. Mix water, salt, sugar and yeast and let it rest, afterwards ad melted butter and then cardamom and flower. Let the dough rest for at least half an our before baking over the bonfire. Bon appetite
………………
LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest
De der snobrødspinde, de må da være fantastiske, efter mange år med børn og bål i haven kender jeg alt til den utålmodighed der nemt opstår inden man når så langt at dejen overhovedet kommer på pindene, en god julegaveide, tak for den:)
Selv tak, de er super gode og effektive ?
Hej Dorte,
Hvor har I mon købt bål-fadet? Og ca. hvor højt og bredt (diameter) er det mon? Det ser pænt ud! 🙂
Kh Katrine.
Det har jeg ingen anelse om – hverken størrelse eller hvor det er købt. Et godt bud er Silvan ?
Hej! Hvor mange er det ca. til? 🙂
Ret mange – vi laver denne portion til når vi har gæster med ?