{Bolig} Nem opbevaring til et børneværelse

Opbevaring DIY børneværelse

Hvis du nu mangler kreativ opbevaring til dit børneværelse, så er det her en glimrende løsning, som du billigt og hurtigt kan lave selv.

Opbevaring i børneværelset er vist for de fleste lidt af en udfordring, ikke mindst fordi børnene ikke nødvendigvis holder orden i deres ting. Når der skal ryddes op, ryger tingene bare i diverse kasser, og den slags har det med at være lidt kedelige at se på. Hvorfor ikke gribe det lidt kreativt an i stedet? Jeg har lavet papirsposer med ansigter på, som nemt kan bruges til bolde, dukketøj, udklædning, puder og andre ting uden skarpe kanter.

Vil du prøve selv, så køb nogle brune affaldssække i papir (jeg har købt mine i Rema1000), find en malingsrest frem eller køb en farveprøve i farvehandlen og så en pensel. Læg poserne fladt ud på gulvet og fat penslen. Jeg har valgt blot at male en upræcis firkant henover de ikoner og tekststykker, som er trykt på posen, men du kan jo også male den hele vejen rundt, i flere farver, eller bruge malertape for at få helt skarpe kanter. Det er helt dit eget valg!

Opbevaring DIY børneværelseOpbevaring DIY børneværelseOpbevaring DIY børneværelse

Når du har malet, lader du det tørre, hvorefter du kan pynte dem. Jeg lavede ansigter med sprittusch, men grafisk mønster eller tekst/navn er jo også en mulighed.

Jeg lavede naturligvis 2, fordi pigerne skulle have en hver til de nye værelser. Vi fik i går tegnet plantegning til hvert rum, så nu ved vi, hvordan det skal ende ud – nøj hvor er utålmodighed ikke nogen dyd! ♥

English recap: This is just an easy tip on how to make budget friendly, creative and fun storage for the kids room. Get you paper bags and some paint and get started. Finish up with some face drawings or letters and then use it for teddys, pillows, balls or doll clothes

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Find flere gør-det-selv tips her

 

Follow:
Share:

2 Comments

  1. 22. oktober 2015 / 12:20

    Hvor er de sjove og søde.. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.