Sidste uges lykkebidder

Sidste uges lykkebidder er serveret med masser af efterårsstemning og godt humør. 

Sidste uge var første uge tilbage efter ferie. Efter sådan at have været på farten i 2 uger i streg, var det aldeles skønt at gense mit hjem, egen dyne og få hverdagen op at køre igen. Heldigvis har jeg verdens bedste job, så glæden ved hverdagen er til at få øje på. Pigerne var også glade for at komme tilbage til børnehaven og fortælle om deres oplevelser på vandrutsjebanen.

For mig så ugens lykkebidder sådan ud… <!–more–>

IMG_1607.JPG  // Lørdag efter de sidste kunder hentede familien mig, så vi kunne købe en is på Islands Brygge. Det var den bedste time på hele weekenden, hvor vi sad med udsigt over havnen, krammede og legede //

 // Efteråret er her, og som I ved, er jeg fan. Syn som dette kan få mine endorfiner til at danse af lutter begejstring, og der bliver jo flere af den slags glæder den kommende tid //

IMG_1611.JPG// Burgernight er altid et hit, især med hjemmebagte burgerboller, guacamole og chilimayo //

IMG_1610.JPG // Hende her, i økologiske overgangsstøvler fra KAVAT, som vi har fået lov at prøve, havde en fest med søster, da vi hyggede på Islands Brygge. Det var en af de stunder, hvor man næsten kunne mærke lykken fra børnene smitte af på os andre. Fanme lækkert, når de øjeblikke sker //

// Lysindfaldet i vores hjem er en evig glæde, og går aldrig ubemærket hen //

IMG_1608.JPG// Jeg er total med på udstyrsfronten denne sæson, og synes faktisk godt, jeg må blære mig lidt. Jeg plejer nemlig at være sidst ude, når udvalget er speget – det er ikke sjovt med to piger, som ønsker “ligebehandling”. Vi har jakker fra Milk og vinterstøvler fra Bisgaard, som jeg simpelthen bare klikkede hjem fra Boozt i stedet for at bruge en lørdag formiddag med utålmodige børn i Magasin. Vi har overgangsstøvler fra Bisgaard, som passer perfekt lige nu, så jeg valgte blot en størrelse større. Da støvlerne ankom tog jeg sålen ud og bad dem stille sig på den. Med et voksetillæg på ca 1,5 cm var de perfekte //

IMG_7341// Jeg slutter ugens lykkebidder af med dagens kat. Hun er blevet lidt tyk igen, men hun er lækker alligevel, og så er hun altså blevet mere rolig og kælen her de sidste par måneder. Det kan vi godt lide herhjemme //

Nå, jeg får kunder i stolen nu, så jeg vil smutte, men jeg håber jeres dag bliver magisk – eller i hvert fald god ♥

 

English recap: Some happy moments from the past week

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

INDLÆGGET HAR KOMMERCIELT INDHOLD, HERUNDER ADLINKS

Se mere hverdagslykke her

madplan
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.