0
Bedre arbejdsliv Dame-halløj

Status på mit selvgjorte arbejdsliv

I dag får I en lille status fra min hverdag – hvordan går det med livet som selvstændig? Hvad med frisøren og familielivet?

Selvom min blog jo ikke handler om min frisørsalon (se mere her), så ved jeg, I er flere, som gerne hører lidt om, hvordan jeg er landet. Det kan jeg i hvert fald tyde i jeres kommentarer hist og pist, og i de søde mails, I sender til mig, og jeg kan også godt forstå det, eftersom I har været med i processen fra jeg stoppede arbejde. I dag får I en status på projektet, for nu er jeg landet.

IMG_1623-0

Der er gået 2 måneder, siden jeg i august startede op som frisør i mit hjem, og det har været hæsblæsende, dejligt, sjovt og udmattende. Jeg er glad for beslutningen, og trives i den grad med mit arbejdsliv. Hver dag glæder jeg mig til dagens opgaver, uanset om det er en blogdag, eller om der kommer kunder i frisørstolen. Vigtigst af alt; jeg er herre i eget hus, og det har jeg længtes efter i mange år. Det ses og mærkes, hvor godt det giver mening for både mig personligt og for familielivet, og jeg føler mig ufatteligt heldig at være i en position, hvor jeg kan skabe mit eget unikke arbejdsliv!

Som frisør har jeg taget imod alle mulige kunder – både Instagrammere, som har fundet vej, andre blogbekendtskaber, veninder, men også flere af jer læsere. Jeg indrømmer gerne, at jeg lige skulle finde ud af, hvordan det ville føles for mig, at få jer læsere på besøg i mit private hjem. Selvom jeg godt ved, I sidder derude og læser med (det kan jeg trods alt se på trafikken), så blogger jeg jo ikke decideret med et publikum, når jeg sidder herhjemme foran skærmen og klargør indlæg. Det er nu gået rigtig fint, I er jo søde, og jeg synes hurtigt, vi finder hinanden i samtalen som frisør til kunde, ikke som blogger til læser.

2015-06-10 23.47.38

Hvordan er det at få folk ind i dit hjem?

Det er nok det spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, og faktisk gjorde jeg mig en del tanker forinden omkring netop det. Her på bloggen viser jeg jo ikke vores hverdagsrodede hjem frem, og er meget bevidst om, at det ikke er det, jeg ønsker at portrættere, men ville det så opleves som forkert, hvis der ligger en bunke med reklamer på en stol, at alle vores sko står i bunker i gangen eller at mit skrivebord vidner om dagligt arbejde?

Vi talte en del om det herhjemme, inden beslutningen om Schönbak blev taget, og vi blev enige om, hvilket slags rod, der positivt vidner om at vi er en familie, som bor her, og hvilken slags rod, som ikke skal forekomme, når jeg har kunder. Og det I siger til mig, er at det er hyggeligt og rart at komme ind i et hjem, der emmer af liv, frem for en scene – vores hjem er ikke en udstilling, sådan må det heller ikke opfattes af mine kunder.

Skal jeg svare på spørgsmålet, som jeg indleder afsnittet med, så er det enkelt. Jeg elsker at arbejde hjemmefra, og jeg har jo én kunde ad gangen, som sidder i stolen og bliver behandlet. Nok kan man som kunde sidde og kigge sig lidt omkring, men det er jo ikke sådan, at man får en guidet tour, og jeg føler på ingen måde, at mit privatliv krænkes – tværtimod, at jeg kan give lidt ekstra varme og hygge til dem, som kommer. Så jeg kan godt lide det.

Apropos kunder, så skal jeg gøre klar til dagens heldige nu, for det varer ikke så længe, før den første kommer. Må I have en rigtig god dag, og kig ind senere, hvor jeg håber at kunne vise jer nogle smukke billeder fra hotellerne, jeg boede på i Grækenland ♥

English recap: A personal note on how my work life is coming along – I am the happiest self employed camper you’ll find

……………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Se mere hverdagslykke her

 

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Maria Hoffbeck
    8. oktober 2015 kl 10:43

    Tillykke med at du er landet på den rette hylde 🙂
    Det må føles dejligt.
    Jeg kender selv flere frisører, som har salon hjemme og jeg elsker den hjemlige atmosfære, så jeg tror du vil få bygget et pænt stort kunde”lager” op inden for de næste år 🙂
    Jeg håber selv at skabe mig det perfekte arbejdsliv, når jeg er færdig med mine studier.
    Hilsner og en dejlig dag til dig herfra 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      19. oktober 2015 kl 10:29

      Tak for din hilsen og jeg håber også, du lander det helt rette sted, når tiden kommer 🙂 Kh. Dorte

  • Reply
    The hygge journal
    9. oktober 2015 kl 8:57

    Super fedt for dig Dorte at du har fundet den perfekte kombination af arbejdsliv og hjemmeliv 🙂
    God weekend,
    Ax

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      9. oktober 2015 kl 11:52

      Tak Anja, og du skal have stort tillykke med din fine nye blog – jeg er vild med den! Kærligst Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.