0
Juleinspiration Julens opskrifter

Bageplaner og 5 super juleopskrifter

2015-11-08 21.32.48

Jeg er gået i gang med bageplaner og indkøbslister, og så deler jeg 5 favoritter blandt mine juleopskrifter. Er dit mundvand klar?

For de fleste er december en måned med mange traditioner, og for de fleste fylder mad, konfekt og andet indtageligt en stor procentdel af forventningerne. Jeg er gået igang med lister og planer for bageprojekterne den kommende tid. Allerede den første adventssøndag bliver huset fyldt af gæster til årets første julearrangement, så vi skal de kommende uger bage og konfektere til den helt store guldmedalje.

Der er favoritter, flere af dem er meget nemme, som helt sikkert står på programmet, og så har jeg personligt et ønske om at konvertere de gode klassikere til gode glutenfri. Dem deler jeg gerne, hvis de bliver en succes. I dette indlæg får I et link direkte til mine 5 favoritter, som alle står på skal-laves-listen i år:

Hjemmelavede karameller

De hjemmelavede karameller er med mig hvert eneste år, og det kan jeg takke min mor for. Hun indførte nemlig opskriften, og jeg er vokset op med bevidstheden om, at hele familien glædede sig til at sætte tænderne i dem, når de besøgte os i julen. Nu har jeg overtaget traditionen. Find min mors opskrift på hjemmelavede karameller her.

Æblesmør til kardemommeboller

Æblesmøret fandt jeg på for et par år siden. Det smager himmelsk på lune boller med kanel og kardemomme, og så er det utroligt nemt at lave. Fin min opskrift på hjemmelavet æblesmør her.

Churros med flormelis

Jeg plejer at få dem i Tivoli til jul, men sidste år måtte jeg bare prøve selv, og det viste sig at være ganske simpelt og utroligt smagfuldt. Servér med softice, hvis du har det, men flormelis eller fint rørsukker er nu også i orden. Find min opskrift på hjemmelavede churros her.

Daimbrud med dulche karamel og saltede cashewnødder

Det her er så voldsomt og godt, at jeg ikke med ord kan sælge det til jer med retfærdighed. Billeder siger mere end ord, men jeg kan da også konstatere, at opskriften er blandt de mest læste indlæg på bloggen overhovedet, så jeg er nok ikke alene med dryppende mundvand. Her er tale om daimsprøde cashewnødder, dulche karamel og bitter mørk chokolade. Find opskriften på daimbruddet her.

 

Verdens nemmeste bountytoppe

3 ingredienser er alt, du skal bruge, og de smager altså himmelsk. Om du former kugler, klassisk bountybar eller toppe, som jeg har gjort, det står dig frit for, men du skal ikke snyde dig selv fra de lækre bidder. Find min opskrift på bountytoppe her.

Jeg synes, der mangler nogle vigtige juleopskrifter på bloggen, så dem lover jeg at supplere med i løbet af den kommende tid. Det er blandt andet min bedste opskrift på æbleskiver, også en glutenfri variant, og så er det en sprød og sød rødkålssalat, som jeg kunne spise hver dag hele december. Måske jeg bare skulle gøre det? Det glutenfri brød med æble og kanelremonce kunne også sagtens slippe afsted med at være et julebrød, når jeg lige tænker over det.

Jeg holder fridag med Anna i dag. En ny tradition, som jeg indfører her på falderebet før de bliver skolebørn. En solofridag til hver om måneden resten af deres børnehavetid. Anna har bestemt, at vi skal en tur i svømmehallen, brrrr ♥

English recap: I’ve started planning baking projects for christmas. For some it might seem a bit early, but since we’re having the first christmas party at the end of this month, we do have to get started – and I really don’t mind you know. Today Anna is having a special day off with me and I’m looking forward to some solo mother and daughter time. Next week it’s Frejas turn

………………..

LINKS & CREDITS
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Se alle indlæg med juleinspiration

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Mai O.
    9. november 2015 kl 13:23

    ÅÅååååååååååååååhhhhhhh!!!!

  • Reply
    Linn
    9. november 2015 kl 23:00

    Jeg har aldrig lavet churros selv (jeg har altid tænkt, det er for svært). Men hvis du skriver, det er nemt, må jeg jo stole på det, og måske turde at kaste mig ud i at prøve? 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      9. november 2015 kl 23:26

      Det overraskede mig virkelig – det er mest det med at presse dejen gennem en tylle, som kræver lidt men det har du måske lidt tricks til Linn? ? god fornøjelse

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.