Del din musik med mig

IMG_9928.JPG

Som et nyt tiltag her på bloggen deler jeg hver måned en top 10 med musik og sange, jeg er vild med for tiden. Jeg håber, at I til gengæld vil dele din favoritmusik med mig og hinanden, så vi sammen kan få udviddet vores musikhorisont.

Jeg har tænkt over det flere gange, men ikke rigtig kommet igang. Nu skal det være, så jeg inviterer jer hermed til at lytte med på min favoritmusik, og jeg opfordrer dig til at dele din favoritmusik også.

Jeg lytter via Spotify, hvor jeg har adskillige playlister. Jeg lytter en del til jazzet, funky, melankolsk musik, og når jeg sidder ved skærmen og arbejder, kører musikken altid. Det er næsten som om, jeg slet ikke kan koncentrere mig uden musikken. Jeg skifter lidt ud, men oftest tilføjer jeg blot de numre, jeg støder på. Via discover-funktionen opdager jeg jævnligt nye kunstnere og numre, som jeg aldrig ville have fundet frem til på egen hånd, og på samme måde får jeg ind imellem et hint om musik på Instagram, hvor I er flere, som deler en sang i ny og næ. Det er præcis derfor, jeg tænker på at starte en månedlig opfølgning, hvor vi sammen kan pege hinanden i retning af ny musik. Vil I være med?

2014-10-28 01.18.30

Jeg starter med 10 numre, som gør en forskel for mig. Lyt til dem og fortæl gerne i en kommentar, hvad dy synes om mine valg, eller del med mig hvad du lytter meget til for tiden.

Top 10

  1. Veden alla med Emma Salokoski
  2. On the sea med Beach House
  3. Ett og nul med Bo Kaspers Orkester
  4. Someone new med Banks
  5. Do you remember med Jarryd James
  6. Heal med Tom Odell
  7. København, super fedt covernummer med Tina Dickow
  8. En linedanser med Oh Land
  9. A perfect day med Povo
  10. Unforgettable med Fred Buccini

Rækkefølgen er vilkårlig og det er en varieret bunke musik, nyt som gammelt. Det er musikken, som gør mig glad for tiden, og jeg håber, den også vil gøre dig glad på denne søndag.

Højtaleren og headphones på billederne er fra Kreafunk, især højtaleren er flittigt i brug, men begge dele er uundværlige for mig.

Hvis du har lyst til at lege med, så smid en kommentar med titlen og kunstneren eller endda link til sangen, som du gerne vil dele med os andre. Jeg håber på jeres input og glæder mig til at opdage nye toner ♥

English recap: So I’ve thought about this for a while and I hope you would like to give input? Every month I will share 10 songs that rocks my world – maybe I can point you in a new direction, but hopefully you would like to give your personal input by sharing a song that does something magic for you. Just throw a comment and I will look forward to listening to your song

…………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget indeholder adlinks / This post contains adlinks

Follow:
Share:

5 Comments

    • 1. november 2015 / 19:56

      Tak Pennie – han er ret dejlig ham Bob (anede ikke, det ikke var hans rigtige navn?!). Glæder mig til at lytte til sin favorit ??

  1. 1. november 2015 / 20:31

    Super ide jeg bruger også Sportify og er virkelig dårlig til at finde nye kunstner og titler så tak for inspirationen. Som jeg skrev er jeg dårlig til nye så jeg har ikke lige nole favoritter jeg kan dele desværre, det bliver mest til radio herhjemme.

  2. Nadia WH
    4. november 2015 / 19:50

    Hej Dorthe

    Tak for i lørdags 🙂
    Jeg skylder stadig et billede af min hårfarve i dagslys, men det skal nok komme.

    Tak for inspirationen til lidt ny musik.
    Selvom jeg ikke helt kan finde ud af hende Tina Dickow, så synes jeg dog at “København” er et virkeligt fedt covernummer og jeg er pjattet med din nummer 5.

    Lige for tiden hører jeg en del:
    – Søndagsbarn med suspekt
    – Locked Away med R. City Feat Adam Levine
    – Pregnant med Phlake
    – Under the Palm Trees med Scarlet Pleasure
    – Mirrors med Justin Timberlake
    – En live & akustisk udgave af Lost med Anouk, som jeg kan høre hver dag uden at blive træt af den
    – Overgir mig langsomt med Mads Langer

    Kh Nadia

    • 5. november 2015 / 20:01

      Selv tak for i lørdags, det var så hyggeligt, og tak for dine input på musikken. Dykker ned i det en dag, når tiden er der – den det live med Anouk, den ligger også på min liste pt ?? knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.