0
Bolig inspiration Gør det selv & krea Jul

Måske jeg skulle have købt en adventskrans

Min adventskransFoto: Dorte Bak ©

English recap

At lave en smuk adventskrans, det er vel piece of cake eller? Her er min adventskrans for i år, og et par indrømmelser undervejs.

Det er lige på falderebet, men i går kastede jeg mig over projektet med at lave en adventskrans. Det er sjovt, så nemt man synes, det bør være, før man går i gang, når det så rent faktisk viser sig at være lidt af en udfordring at ramme et pænt resultat. “Hmm, men Dorte, det er jo reelt også en uddannelse, så hvorfor skulle det være nemt??!”

Jeg kan ikke sige, at jeg er tilfreds, men jeg er heller ikke decideret utilfreds, så den går an, og det bliver i hvert fald ikke anderledes i år. Jeg var meget mere tilfreds med min adventskrans sidste år, men hey, husk mig på til næste år at investere i et professionelt pragteksemplar eller i det mindste en af de stager, jeg viste i denne guide.

Min adventskransMin adventskransMin adventskransMin adventskransMin adventskransMin adventskrans

Silke hjalp til i dagens anledning. Forståeligt nok, for der var både små edderkopper, der kunne spises som snacks og grene, der var sjove at lege med. Jeg havde købt bloklys i ren sterin og en krans bundet op med lavgrene. Derudover gik jeg i haven for at klippe hortensiakviste, sukkulentgrene og de fine grene med røde bær (som jeg simpelthen ikke ved, hvad er). Med ståltråd og elefanttråd fik jeg lysene og pynten på kransen, som nu står klar til denne 1. søndag i advent. Vi får huset fuld af gæster til julehygge, og jeg har bagt en temmelig uartig julekage, som jeg satser på at dele med jer i ugens løb. Jeg er gået lidt amok med pynten, det indrømmer jeg gerne.

Min adventskrans Min adventskransMin adventskrans

Jeg vender tilbage senere i dag med information om den vilde julekalender, som I læsere har udsigt til. Der vil være 4 låger, som åbnes her på bloggen, og jeg har virkelig fundet fede sponsorer, som jeg er sikker på, I vil være begejstrede for. Hold øje med bloggen i aften.

Min Anna er ved at være på fode igen. Det endte jo med penicillin mod en lungebetændelse, og heldigvis virker den slags kemi hurtigt. Hun glæder sig til at komme i børnehave på mandag, hvor jeg til gengæld vil panikke over noget med en hvid kjole, som de begge skal bruge til Lucia-optog tirsdag. Jeg opdager simpelthen for sent, at der findes en ellers fin og billig Luciakjole hos Ellos ♥

English recap

Yesterday came the day where I actually scheduled time to make an advent wreath. It didn’t turn out as magnificent as I had hoped, but then again it’s not all that bad either. I’m not a professional and of course it can’t be just as easy to make it look stunning as it seemed in my head. Today is the first advent sunday and we’re having guests over for some eating and “hygge”. Can’t wait to see them all and also I baked a gluten free christmas cake that I plan on sharing with you guys later on. Have a great day 

…………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder annoncelinks / This post contains adlinks

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Nadia WH
    29. november 2015 kl 19:55

    Det er du da sluppet godt fra 🙂
    Jeg har slet ikke nogen adventskrans, da jeg virkelig er dårlig til at være kreativ.
    Måske jeg skal forbi en blomsterhandler og se om de kan bikse noget sammen til mig.
    Glædelig første advent 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.