0
Bolig inspiration Haveliv

Pynt din altan eller terrasse med efterårets farver

Jeg har fundet inspiration frem til os, som vil bruge altanen eller terrassen, selvom det er blevet koldt og mørkt. Man kan nemlig godt skabe efterårsromantik i sit uderum.

Bare fordi det ikke er sommer, er der ingen, der siger, at man ikke kan udnytte terrassen og altanen. Jeg synes, det er på tide, at vi ser nærmere på mulighederne for at bringe efteråret ind i uderummet.

Jeg vild med lyskædernes varme lys og mener ikke, det behøver at være en juleting. Det handler om placering og servering så at sige. Nogle af de åbenlyse ting at bruge, når uderummet skal pimpes i efteråret er kastanjer, kogler, brænde, nedfaldne æbler, blade og lys. Men hvordan får man det til at emme af stemning? Selv har jeg ikke altid fingersnilde til lige at samle de rette ting og style det det hyggelige hjørne, og derfor tog jeg på inspirationstur og fandt blandt andet disse fine billeder.

IMG_1969Smid et par brændestykker og kogler i en kurv eller spand, og læg så en LED-lyskæde ved. Det er en nem og ikke-julet måde at skabe lidt stemning på. Nu er det de færreste, der decideret bruger terrassen, når det er blevet koldt, men det kan jo faktisk godt lade sig gøre ved at lægge skind og bruge tæpper. Vi har benyttet os af det et par gange, når vi har haft gæster til snobrødshygge, og hvis man samtidig serverer lidt varmt at drikke, så er hyggen er altså skabt. 

Kilder: her og her

IMG_1970Her er det gamle kelimtæpper, der giver lidt varme og hyggestemning. Det kan jo eventuelt være tæpper, som ikke skal ind igen, for de bliver selvsagt medtaget af vind og vejr, men løsningen kunne også være tæpper af plast, gummislanger eller andet, som er mere vejr-resistent. Til højre er en rigtig fin dekoration med æbler, sten og sukkulenter, og det er en mere langtidsholdbar løsning, som ser sød og tilfældig ud, eventuelt også blot ved hoveddøren.

Kilder: her og ukendt

IMG_1972En kurv fyldt op med æbler (eller små græskar) kan sagtens stå fremme i en længere periode, så snart kulden melder sig. Kombineret med lyngplanter, lanterner og buske kan det sikre livet på terrassen, selv efter kulden har taget over. Til den senere vinter bliver behovet mere spartansk, og her er en træstub eller skammel i selskab med en lanterne nok. 

Kilder: her og her

IMG_1968Selv det simple fungerer fantastisk, og det ser man tydeligt her, hvor stearinlys er sat i syltetøjsglas, kogler er smidt i en spand, og en trækasse står under bænken.

Kilder: her og her

IMG_1971Jeg synes, den her krans er aldeles smuk, og det eneste du skal bruge er ståltråd og rigtig mange blade. Så kom bare igang.

Kilder: her og her

Jeg ville egentlig godt vise jer lidt fra vores egen terrasse, men det må blive en anden dag, for jeg har endnu ikke fået gjort noget ved den. Måske dette kan fungere som et spark i egen mås. Jeg skal selv have skaffet mig nogle lyskæder, mens jeg har både brænde og blade i spandevis i egen have. Måske jeg kan skabe lidt hygge en af dagene. Kig forbi Ellos, som har masser af både skind og lyskæder til fair priser.

Jeg kom jo til træning i dag, og fik mig en lækker juice efterfølgende. Jeg har ondt over det hele, og jeg skal virkelig overtale mig selv til at komme afsted. Tænk at man kan være så langt fra en almindeligt acceptabel grundform, at selv de rare hold føles vanvittige! Jeg elsker nu mine Bodyflow-hold og nu vil jeg straks kigge i app’en og få booket et hold mere ♥

English recap: Fall inspiration on how to decorate your outdoor space for the fall and winter. 

…………

LINKS & CREDITS
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder adlinks / This post contains adlinks

Her er der mere inspiration til dit udeliv

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.