0
Børn Lately Livet med børn

Tanker om tvillinger

TvillingerPhoto: Dorte Bak ©

English recap

Om tvillinger og de beslutninger, vi har valgt at tage værende forældre til tvillinger, der blandt andet går på hver sin stue i børnehaven og nu også har hvert sit værelse.

Jeg har nu flere gange nævnt for jer, at pigerne har fået hvert sit værelse, men jeg har vist ikke sat så mange ord på, hvorfor vi føler behovet for det. Jeg får jævnligt spørgsmål til emnet “tvillinger”, ikke mindst fra mennesker jeg kender og møder. Jeg håber derfor, at mine refleksioner kan bidrage positivt hos I andre, som er forældre til tvillinger.

Den lille forskel

Vores piger er tveæggede tvillinger, hvilket nok gør dem mere til søstre med delt fødselsdag end egentlige tvillinger. I hvert fald i den forstand at man associerer tvillinger som to mere eller mindre identiske personer med et særligt bånd. De er meget forskellige, og har helt fra de var babyer været det. En er optimist, den anden det modsatte, en er visuel, den anden logisk og sådan kunne jeg fortsætte.

Når man er født samtidig med sin søster, men ikke deler det identiske dna, så opstår der naturligt nok nogle situationer i løbet af opvæksten, hvor man som voksen først skal observere og sidenhen tage beslutninger på deres vegne. Som forældre eller nær familie bemærker man tydeligt de forskelle, der er i personlighed og færdigheder, men udenforstående har lettere ved at lave sammenligninger mellem de to. Der er jo ingen, som sammenligner med dårlige hensigter, men jeg har altid undret mig over, hvorfor det skal bemærkes, at den ene er bedre motorisk end den anden bare som eksempel, fordi det jo ikke er en sammenligning, som nogen ville lave med deres kammerater eller kusiner, vel?! Det er en kulturel opfattelse af tvillinger, en fascination over at de er skabt sammen og samtidig, og at de har ligget samtidig i maven. Jeg deler bestemt også den fascination, men synes ikke det retfærdiggør at de som individer skal udsættes for de mange sammenligninger. Især måske fordi de er tveæggede.

TvillingerPhoto: Dorte Bak ©

Hver sin stue, klasse, værelse og venner

Allermest ville jeg ind imellem ønske, jeg kunne spørge pigerne selv, hvad de føler og foretrækker. Sagen er jo blot den, at de har ikke den nødvendige modenhed til at kunne forklare deres synspunkter, og så skal man jo huske at deres perspektiv er et andet end vores, deres pædagogers og kammeraters; i modsætning til os, har de nemlig aldrig prøvet andet end at vokse, sove, lege og lære ved hinandens side. For dem er det normalt – ikke en gave, et privellegie eller en berøvelse, men normalt.

Når vi andre synes, det er sundt for dem at have hver deres klasse og kammerater, at have deres eget univers, så er det jo for dem en rimelig skelsættende forandring, som ikke bare gøres ved at aflevere dem på hver sin stue. At dele dem op kræver værktøjer og ressourcer, så de begge lander positivt i deres helt egen ramme.

Det er et par år siden, vi fik børnene delt op, så de har som børnehavebørn gået på hver sin stue, og selvom det var en hård tid for os alle det første halve år (det kunne jeg skrive et helt indlæg om alene!), så står vi i dag med et par piger som både har fælles og egne veninder. Det værdsætter både vi og de, og sådan fortsætter vi, når de starter i skole til næste sommer.

De selv forstår stadig ikke de mange lag de selv besidder, men jeg er sikker på, at de er bevidste om nogle karaktertræk som adskiller dem fra hinanden. Deres alder gør dog, at de endnu ikke har en moden selvforståelse i forhold til at ville forskellige ting eller ønske sig forskellige ting. Det seneste år har det største tema herhjemme været ordet “snyd”, hvilket jeg har været ret hidsig omkring til tider. I min personlige optik indebærer ligebehandling ikke de samme tilbud, gaver, farver, tøj og så videre, derimod de for dem enkeltvis rette tilbud, gaver, farver og så videre. Det er dog ikke sådan, at vi praktiserer de forskelligheder for tiden, netop fordi at de føler sig forbigået, hvis den ene fik rød, mens den anden fik lilla. Den slags forskelle kunne vi sagtens praktisere da de var mindre, og jeg har da også en klar forventning om at kunne det igen på et senere tidspunkt. De eneste gange vi ser dem stå ved egne interesser, er når de skal vælge film på Netflix. Der må de slå en handel af med hinanden for at se først det ene og så det andet.

tvillingerPhoto: Dorte Bak ©

Når vi nu har besluttet at give pigerne hvert sit værelse også, så skal jeg vende tilbage til det med at være tveægget af samme køn og til de udefrakommende sammenligninger. Pigerne har ikke kunne undgå at opsnappe andres interesse i dem, og de sammenligner sig også med hinanden til en vis grad. De har også altid delt en masse ting, herunder kjoler, dukkeseng, musikspiller m.v. Det er jo mest positivt, i hvert fald set med voksenøjne, at de kan finde ud af at lave aftaler med hinanden, at vente på hinanden og vise hensyn, men bagsiden er, at de måske aldrig har haft helt det samme territorium, som andre børn oplever.

Herhjemme har vi det seneste år købt 2 ens af alt, så i stedet for at stimulere dele-evnerne yderligere, har vi søgt at give dem fred ved at vide, at de faktisk også har nogle “min-ting”. Dertil kommer så, at den ene nærmest halvneurotisk overholder orden og faste pladser, mens den anden bestemt ikke gør det. Så når tusserne ikke ligger i farveorden, en side mangler i malebogen eller der bliver leget med en tilfældig hulahopring og ikke den med det rette navn på, så bliver der altså reageret heftigt. Og der har I altså forklaringen! De skal have hvert sit værelse, fordi de er to små forskellige mennesker med behov for privatrum. Ikke anderledes end at jeg vil have mit skrivebord for mig selv. Det må selvfølgelig ikke ikke føles som en konkurrence for dem at eksistere herhjemme, og med eget værelse med selvvalgt orden, kan de begynde at lære selv at tage ansvar for, hvor deres ting befinder sig.

Det skal lige siges, så der ikke er nogen tvivl, at det her er vores historie, og hvad vi tror på er det rigtige for vores piger nu. For to år siden var det udelukkende rigtigt at have deleværelse og samsovning, så i sidste ende skal du læse indlægget for at høre vores vinkel, men du skal reflektere og tage din egen beslutning selvfølgelig.

Fredagen er god, og om lidt bliver den bedre, fordi manden og pigerne er på trapperne og vi skal hyggespise med oste, pølse og vin – ahhh fredag, jeg elsker dig for evigt ♥

English recap

Our girls are fraternal twins, and they are very different from each other. The past two years they have gone on each room in the nursery, and when school school they will continue as separated.

I would prefer to ask the girls themselves, what they feel and prefer. The point is merely that they do not have the necessary maturity to be able to explain their views, and of course you should remember that their perspective is different from ours, their educators and friends; unlike us, they have namely never done anything but grow, sleep, play and learn by each other’s side. To them it is the normal thing – not a gift, a privellegie or deprivation, just normal.

When all of us believe it is healthy for them to have their classes and friends separately,  to have their own universe, then it is for them a fair landmark change, not just being handled by handing them on each room. To divide them requires tools and resources so that they both land positively in their own universe.

 At home we have now decided to give them each their room because we eventually see a strong need to keep order in different ways. Of course, being able to have friends over without having to argue with sister about role distributions and toys. 

……………

LINKS & CREDITS:
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Flere indlæg om tvillinger finder du her

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Julie
    13. november 2015 kl 17:04

    Bare for lige at berolige dig lidt, så er det altså ikke kun mellem tvillinger der bliver lavet sammenligninger..
    Jeg har passet rigtig mange børn gennem tiden, og noget af det forældre har spurgt mig mest om, i forhold til de andre børn jeg har passet, har været ting hvorpå de kunne sammenligne deres egne børn. Enten til den gode side, eller at de måtte se sig lidt skuffede, fordi deres barn ikke havde lært at spise grød ligeså hurtigt, at gå, eller hvad det nu måtte være..
    Jeg kan godt sætte mig ind i, at det til tider kan være lidt belastende, at ens børn hele tiden skal sammenlignes. Men jeg tror desværre det vil fortsætte 🙂
    Kh

  • Reply
    Stine
    13. november 2015 kl 18:02

    Super fint indlæg 🙂
    Jeg er selv mor til 7-årige tveæggede drenge, der er som nat og dag, og jeg valgte også at give dem hver deres værelse et års tid før skolestart, hvilket var en rigtig god og sund beslutning.
    Nu går de i 1. klasse – i hver deres klasse.
    De er så forskellige så de for nylig kom og sagde, at de ville ønske, de var enæggede, fordi deres kammerater sagde, at de ikke kunne være tvillinger, når de ikke lignede hinanden…
    Det kan godt være lidt op ad bakke, når omverdenen har én bestemt opfattelse af, hvad det vil sige at være tvillinger… Så det er godt, at der er nogen, der sætter lidt fokus på det :0)
    Vh Stine

  • Reply
    Kirsten
    4. december 2015 kl 19:45

    Hej igen 🙂 Det er Kirsten, som lovede at kigge lidt rundt 😉 Hvor sjovt du har tveæggede piger! Det har jeg også! De er knap 2.5 år, så vi er et lidt andet sted i livet end jer. Fine betragtninger, og hvor er jeg rørende enig med dig på rigtig rigtig mange områder 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.