0
Dessert, kage & slik Glutenfri opskrifter Julens opskrifter Lately Opskrifter

Julet krydderkage med sne på toppen (Glutenfri opskrift)

Julet krydderkage med sne på toppen (Glutenfri opskrift)Foto: Dorte Bak ©

English recap

Jeg bagte en glutenfri krydderkage forleden og toppede den med frisk mascarponecreme med appelsinskal. I får min opskrift i, og så er der selvfølgelig også en pil indretning af låge nummer 2 i den store julekalender.

Når der inviteres til julehygge, er det traditionelt æbleskiver, der serveres, og selv om jeg elsker æbleskiver (især de hjemmebagte), så kan det være rart med et alternativ, som er lige så julet i smagen. Min julekage dufter og smager af jul, fordi den er krydret og varm i smagen, og så er den friske mascarponecreme altså toppen af nydelse. Kagen kan forresten sagtens begå sig resten af året.

Opskrift – glutenfri krydderkage

1 vanillestang
250 gram blødt smør
250 gram økologisk rørsukker
4 æg
150 gram fuldkornsrismel
150 gram glutenfri bageblanding fra Urtekram
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1 tsk allehånde
1 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødte nelliker
1/2 tsk fint salt
revet skal fra 1 økologisk appelsin
2 dl mælk (eller mandelmælk)

Start med at tage smør og æg ud af køleskabet. Begge dele skal være stuetempererede, når du går igang. Forvarm ovnen til 180ºC (varmluft).

  1. Tag korn fra vanillestangen og del dem fra hinanden med en kniv og sukker.
  2. Hæld sukker, vanillesukker og smør i en skål og pisk grundigt med piskeris.
  3. Når blandingen er jævn og luftig slås det første æg ud, mens der piskes videre. Fortsæt på denne måde til alle æg er rørt i.
  4. Tag en ny skål og en sigte og sigt melet og alle krydderierne sammen før de lidt efter lidt piskes i dejen.
  5. Tilsæt også appelsinskal og slut af med mælken, som piskes i dejen.

I en springform lægges bagepapir (eller smør den med smør eller smagsneutral olie), hvorefter dejen hældes i formen. Kagen bages nu midt i ovnen i 30-40 minutter – hold øje og stik en strikkepind i efter 30 minutter. Der er forskel på ovne og størrelsen på bageforme.

Opskrift – mascarponecreme

1 vanillestang
250 gram mascarpone
2 spsk sukker
2 dl piskefløde
Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin

Alle ingredienser piskes med piskeris til den ønskede konsistens opnås. Pas på med piskestyrken, for det går lige pludselig stærkt og cremen skal ikke ende som smør.

Julet krydderkage med sne på toppen (Glutenfri opskrift) Julet krydderkage med sne på toppen (Glutenfri opskrift) Julet krydderkage med sne på toppen (Glutenfri opskrift)

Huset på toppen er et færdigkøbt honningkage-samlesæt. Det fik lov at stå på toppen indtil kagen skulle spises, og det var lige til at løfte af og stille på en skiferplade, hvor det nu får lov at pynte frem til jul. Ideen fik jeg fra Pinterest engang, jeg husker desværre ikke hvor, men sjovt er det da!

Guide til den store julekalender

I dag åbnes den 2. låge i vores julekalender, og præmien er et gavekort på 2000,- kr. til Little Columbine. Kender I den webshop? De har det fineste udvalg af både baby- og børnetøj, interiør til børneværelset og endda en lækker sektion til mor.

Klik over på Michalas blog, hvis du vil deltage i konkurrencen. Jeg blev i går aftes opmærksom på en +8 kilos vægtøgning, så jeg må vist hellere drosle lidt ned for kagerne. Godt man ønsker sig en juicer, eller sådan noget?! ♥

English recap

In Denmark the main christmas sweet dish seems to be “æbleskiver”, but the other day I baked a gluten free  christmas cake the other day and topped it with fresh mascarpone cream with orange peel. My Christmas cake smells and tastes of Christmas because of its spices, and the fresh mascarpone on top is the perfect garment. 

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Gå på opdagelse blandt bloggens andre opskrifter

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.