0
Hårtips Skønhed

Mine bedste tips til et sundt hår

IMG_5215Foto: Dorte Bak ©

English recap

Noget af det, som jeg bruger meget tid på med mine kunder som frisør, det er rådgivningen omkring den daglige pleje af håret. Der er mange, som ikke ved, hvad shampoo og balsam egentlig gør, hvordan man bruger en kur og får det bedste ud af den, og hvordan man passer på sin hovedbund.

Jeg bliver altid forbavset, når jeg spørger kunden, om de kender til den, for mig helt basale, viden om håret og opdager. at det gør de fleste ikke. Jeg tror, det er fordi, vi frisører bare har det på rygraden, og derfor glemmer at give den rådgivning videre. Jeg deler mine bedste tips med jer her, for det er ret simpelt, men gør virkelig en stor forskel både i forhold til, hvor nemt det er at sætte håret, men også i forhold til hvor meget, du bliver nødt til at klippe af, når du så kommer til frisøren næste gang.

Schönbak frisør & stylist - København

Nice to know om dit hår

Dit hår består af en marv og nogle skællag. Når solen skinner på dit hår, eller vinden blæser og når du farver dit hår, så beskadiges hårstrået. Skaderne er som regel af lettere karakter, hvor det primært er skællaget, som stritter lidt, eller du kan have næsten udtømt hårmarven for “fyldet”, som består af proteinkæder og byggesten. Har du for eksempel et afbleget hår, vil der ikke være ret meget tilbage i marven af dit hår, der altså kan sammenlignes lidt med en tom skal. Det giver sig selv, at en tom skal lettere går i stykker og for eksempel også har svært ved at holde på farve, når du senere hen vil farves – der er simpelthen ikke noget inden i håret, som farven kan sætte sig fast i. Selvom det kun er lettere skader, så betyder det trods alt, at du kan opleve dit hår som filtrende, tørt, svært at sætte, men det betyder også, at hvis ikke du passer på det, så skal der pludselig klippes ret meget af.

Hvis du vil pleje dit hår bedst muligt, så tal med din frisør og lær dit hårs behov at kende. Behovet skifter i løbet af livet, årets sæsoner, og alt efter hvordan du behandler det i det daglige, så det er ikke ualmindeligt at skulle skifte rutiner en gang imellem.

Hårvask – hvor ofte og med hvad?

En shampoo’s PH-værdi gør at dine skællag løfter sig en smule, når shampooen påføres håret. Det giver dig mulighed for at tilføre lidt guf til håret, som for eksempel kan bestå af naturlig fugt eller af proteiner. Det er klart, at du ikke kan reparere et hårstrå, hvis du fylder det op med ligegyldige silikoner, der bare lægger sig uden på hårstrået. Derfor skal du vælge en shampoo, som matcher det behov dit hår netop nu. Der findes shampooer med naturlige proteiner og fugtingredienser, som fungerer lidt som polyfilla for håret. Med det rette shampoovalg kan du altså putte naturligt fyld ind i hårstrået, som bliver siddende der i en periode. På denne måde kan du med vedvarende behandling bevare hårets glans og sundhed, og endda skabe bedre farveholdbarhed.

At shampooen påvirker hårets skællag til at løfte sig, betyder samtidig at du skal huske at “lukke” det igen. Balsam neutraliserer PH-værdien efter turen med shampoo, og det fugter også hovedbunden, så udover at give pleje til hårstået og skællagene, er jeg af den overbevisning, at det er et vigtigt element for at hovedbunden ikke mistrives. Balsam er i princippet en nødvendighed for alle, og det er en skrøne at man ikke skal bruge balsam, hvis man har et fint hår, har kort hår eller andre undskyldninger. Balsam er hovedbundens og hårets bodylotion, og ligesom der findes et hav af shampoos, gør det sig også gældende for balsam, så der findes helt sikkert også én, der passer til dig.

Så, hvor ofte bør du vaske dit hår?

  • 1-2 gange om ugen er fint, og du kan eventuelt “vaske” håret med balsam dagen før, hvis du synes, det skærper til. Brug af tørshampoo og hårpudder er også fint, hvis du synes, dit hår fedter for meget på det tidspunkt
  • Når du vasker håret, skal du altid vaske det 2 gange (3, hvis du har meget hår). Ellers bliver hovedbunden og håret ikke rent, og du får ikke fuld gavn af de lækre ting i shampooen. Du kan mærke at du er blevet ren ved at shampooen skummer rigtig godt op.

2015-08-06 21.47.26

Sådan får du det optimale ud af din cremekur

Kan du lide at få en gedigen omgang cremekur i håret i ny og næ, så husk denne rækkefølge:

  1. 2 gennemvaskninger med shampoo
  2. Cremekur
  3. Balsam

Nu skrev jeg jo ovenfor, hvordan din balsam neutraliserer håret, så derfor bør det give god mening for dig, at jeg opfordrer til at putte kuren i inden balsam. På den måde kan håret bedre suge de lækre ting til sig, og slut så behandlingen af med balsam – så håret er lukket.

Har du adgang til en sauna, så tag den cremekur med ind i det varme rum, og massér kuren stille og roligt ind i håret. Sid der i 5-15 minutter før du går til bruseren igen. Varmen hjælper skællagene til at åbne sig lidt mere, og på den måde får du det optimale ud af din kur. Derhjemme kan du også smide en pose og et håndklæde omkring håret, som tilfører lidt ekstra varme.

Brug af varmeapperater

At bruge føntørrer, fladejern, krøllejern og lignende skader hårets skællag, og det får også fugten til at fordampe fra håret. Det er selvfølgelig helt ok i en vis udstrækning, men det er væsentligt at vælge de rette apparater, som ikke voldtager dit hår. Gå efter en føntørrer med god motorkraft (minimum 1800W) og med flere indstillinger. Brug ikke fuld varme og brug også hellere mellemindstillingen for blæsekraft.

Føn

Modsat, når vi taler fladejern og krøllejern, er det vigtigt at det er kvalitetsapparater, som bliver varme nok og har det rette keramiske overflade. På den måde sikrer du, at det ikke er nødvendigt med flere fladninger på samme sted, og dermed påvirkes hårets skællag mindst muligt.

Bruger du varmeapparater jævnligt eller ofte, så suppler med kur og termisk beskyttende produkter. De fås både som plejeserier, leave-in cremer og sprays, så der findes helt sikkert noget, der passer til dit temperament, og det gør en forskel, når du beskytter hårstået mod varmeapparaterne.

Her er nogle af mine favoritter, som skal indgå i den daglige pleje og styling. Alt det viste er produkter, jeg har erfaring med at bruge.

 

Hårtips1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 

Jeg har i collagen taget udgangspunkt i dig med delvist eller helt skadet hår, som gerne styler dit hår med krøllejern, glattejern eller lignende. Jeg har super erfaring med 3 serier til det skadede hår, og det er henholdsvis Kerastases Resistance-serie, Redkens Extreme-serie og Bamboo-serien fra O’right. O’right er i øvrigt den serie, jeg fører i min salon, og den er grøn med grøn på og certificeret af Greenpeace, hvilket jo er en kæmpe bonus!

Skal du købe en føn til en fornuftig pris, stadig værende en maskine med gods i, så har jeg arbejdet mange gange med denne føn fra Babyliss, men startsættet fra GHD med føn og krøllejern er for så vidt heller ikke en dum investering.

Både til den våde hår og til føntørringen kan jeg anbefale en hårbørste med vildsvindehår eller nylon-look-alikes. Du kan købe børsterne til nogle absurd høje priser, og naturligvis får du kvalitet for pengene, men effekten, som du får med denne type børste udebliver altså ikke med de lidt billigere varianter. Jeg selv har haft min Denmanbørste i 15 år, og den er eminent. Børsten udmærker sig ved at fordele din naturlige hovedsbundsfedt ud på hårstrået og selvom det lyder lidt spøjst, så er det faktisk det, der giver det glansfulde, bløde og naturlige hår.

Jeg føler, jeg har skrevet og skrevet i dette indlæg, men jeg håber, det giver mening og inspiration til dig.

Dagens låge i blogjulekalenderen er åbnet hos Louise, som har en ret fin puf på højkant fra AYTM. Gå til konkurrencen her, hvis du vil deltage. Wow, jeg nåede lige at skrive det her indlæg inden min første kunde, som kommer ind ad døren om 5 minutter. Vi ses ♥

English recap

I’m giving tips on how to keep a healthy hair with the right products, usage of them and choosing the best tools. 

 

………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest  

Indlægget indeholder annoncelinks / This post contains adlinks

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Marina / cand.mor
    21. december 2015 kl 14:38

    Fabelagtigt indlæg, søde du! Har du særlige tips til, eller kunne du måske skrive et separat indlæg om, os med det triste post-graviditetshår? Jeg er næsten ved at fælde et par tårer, når jeg gang på gang tømmer hårbørsten, samt når folk bemærker, hvor meget hår jeg faktisk har tabt.

  • Reply
    M
    21. december 2015 kl 18:18

    Fantastisk indlæg, Dorte! Tak!

    Jeg har været kronisk syg de sidste små otte år, og er i den forbindelse blevet et vildt tyndt hår – med flere skaldede pletter – rigere :/ Det er så frustrerende! Men derfor er det særlig fedt med sådan et indlæg 🙂

    God jul, og tak for en skøn blog!

  • Reply
    Nadia WH
    21. december 2015 kl 21:10

    Tak for gode råd 🙂
    Har netop bestilt en Denman børste som din og glæder mig til at prøve den.
    Glædelig jul!

  • Reply
    Lone Skov
    23. december 2015 kl 9:24

    Super fedt med gode råd fra frisøren! 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.