0
Bolig inspiration

Vores nye børneværelse

IMG_9007Foto: Dorte Bak ©

English recap

Du inviteres med indenfor på Frejas nye værelse idag. Det er ikke så stort, men der er blevet plads til de vigtigste ting, og hun er rigtig glad heldigvis.

Jeg har teaset tilpas mange gange, så nu er det på høje tid, at jeg afslører lidt mere fra Frejas børneværelse. De minder ret meget om hinanden, men rummene er forskellige, så små forskelle er der bestemt. I dag viser jeg jer Frejas værelse, som også er det mindste af dem. Pigerne har selv bestemt, hvem der skulle have hvilket rum, og Freja valgte at tage det lille, som hun gerne vil have “hule” i. Jeg skal altså have lavet en eller anden anordning, så hun kan få en hule i sin seng, men den må I have til gode, for det er ikke lavet endnu.

Vi har købt et skrivebord og en juniorstol i Ikea, som passer perfekt til vores lille pige. Hun var hurtig til at lægge tusser og malebøger i skufferne, så snart det stod samlet, og vi kan i det hele taget mærke, hvor stolt og glad hun er for sit værelse.

IMG_9023 IMG_9024IMG_9010

Selvom Freja ikke selv har fået sin hule endnu, så findes der andre huler i værelset. Kattehulen, som katten Arthur jævnligt hygger sig i, og bamsehulen, som hænger over hendes seng. Vi har også lavet en lille bamseseng til ønskebjørnen, som sover fint ved siden af hende hver nat.

IMG_9041IMG_9004 IMG_9005 IMG_9044IMG_9025 IMG_9036

På tøjstativet i hjørnet er der blevet plads til både udklædningskjolerne og de almindelige kjoler, og der er også sat et spejl op, som hun kan danse lidt foran eller bare spejle sig, når hun tager tøj på om morgenen. Det er Freja meget optaget af, og hun finder lystigt sit eget tøj hver morgen og hopper i det på nul komma fem – et rigtigt morgenmenneske er hun. Ikke som sin moar, hrm hrm.

Vi har malet en støvet lilla farve på væggene med en skarp kant. Jeg synes, det er en super løsning til et børneværelse, fordi det samler rummet og skaber god ro. Til at skabe ekstra fin stemning elsker vi stadig de fine glimmerlamper fra Djeco.

Jeg elsker at se, hvordan pigerne rigtig hygger sig på deres værelse. Nogle gange sammen, andre gange for sig selv. At man kan ligge i sin seng med iPad eller en bog, eller bare grisse og krearode på skrivebordet, det kan kun blive en succes på sigt ♥

English recap

These pictures show the room we’ve made for Freja. Now only little details needs to be fixed but the room is already now perfect for our girl who enjoys to sit at her desk or lie in the bed and watch the iPad or look in her books. Some of the most popular items in the room are the cat bin and the glitter lamp, but she also loves her new desk.

…………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

INDLÆGGET INDEHOLDER ANNONCELINKS / THIS POST CONTAINS ADLINKS

Find mere inspiration til børneværelset her

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Lene
    29. januar 2016 kl 11:28

    Hej Dorte

    Hvor er det hyggeligt det værelse, kan godt forstå Freja med hensyn til at vælge det mindste værelse, vi har haft soveværelse i mange af rummene i vores hus, men vi ender altid op med at vælge det mindste til sidst, kan også godt lide den der hule fornemmelse. Nu har vi simpelthen valgt det mindste værelse så vores søn kan få over etagen for sig selv, det vi brugte som tøjværelse er blevet soveværelse og vi har udnyttet noget plads ovenpå til walk-in. Jeg har nu været i gang med at indrette soveværelse og har taget din ide med at få lange gardiner derind, ville egentlig have det der lyse værelse især pga af størrelsen 11 kvm. men der skal gardiner ind så det får den der hulestemning, glæder mig så meget til at få den sat op, tak for en fin blogg og nogle rigtige gode DIY.

    Mange hilsner en trofast læser.

    Lene 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      5. februar 2016 kl 12:37

      Hej Lene.
      Tusind tak for dine søde og rosende ord. Det er simpelthen så dejligt at høre fra jer, som nyder bloggens indhold og små historier. Det lyder som et hyggeligt soveværelse, I har skabt jer. Jeg synes lige så godt om de små som de helt store af slagsen – begge dele har noget særligt over sig, synes jeg. Rigtig god weekend til dig, kærligst Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.