Udgivet i Skriv en kommentar

Mine milepæle i 2016

Mine milepæle 2016Foto: Dorte Bak ©

English recap

Det giver så god mening for mig at definere nogle mål og milepæle, som jeg kan arbejde efter hvert år. Her er mine små og store mål for 2016.

Dorte Bak, blogger på BY BAKLigesom sidste år, har jeg besluttet at definere nogle milepæle for dette år. Det er ikke fordi de alle skal nås, det var i hvert fald ikke tilfældet sidste år, men det er rart at have noget at arbejde hen imod. På den måde føler jeg, at jeg er bevidst om at få noget ud af min tid og mit liv, for at være lidt teatralsk.

Inden jeg lister mine op her nedenfor, så lad mig understrege overfor dig, at gør du dig i lignende lister for dig selv, så husk også at mærke efter året igennem. En liste af denne slags må aldrig blive en stressfaktor eller samvitttighedssag, og det kan jo for eksempel forekomme, at du skifter mening omkring nogle mål. Listen er en overordnet positivliste med stort som småt, og skal altid repræsentere noget godt for dig.

Mine milepæle for 2016

2013-09-14 02.40.33

  • Lave vores bryllupsalbum
    Vi har allerede fejret vores 2 års bryllupsdag, så hvis det nogle sinde skal blive til noget, så skal det altså være nu.
  • Stabilt arbejdsliv 
    Jeg elsker vores nye hverdag, hvor jeg flexer efter vores families ønsker. For at det kan fortsætte, så skal jeg have stabiliseret indkomsten og kunne regne med den måned til måned. Det tager jo tid at bygge en forretning op, ikke mindst som frisør, hvor man skal have en del nye og faste kunder i bogen, før det løber rundt på månedsbasis. Jeg har stor tillid til det, men jeg er ikke i mål endnu, så det er naturligt nok det måske største fokus i år.
  • Holde flere fridage med pigerne hver for sig
    Når de starter i skole til sommer, så er det slut med pjækkedage, så jeg vil helt sikkert fortsætte med at holde en alenefridag med dem hver en gang om måned. Det er guld værd for både dem og mig.
  • Passe på mig selv og mit helbred
    Et ømt punkt, som jeg åbenbart har svært ved at tage seriøst. Ikke desto mindre, så bilder jeg mig ind at jeg i 2016 får hul på bylden.
  • Bogdrømmen
    Den ulmer stadig, drømmen om at skrive en bog, men fra at være rimelig klar i spyttet på, hvad den skulle handle om, er jeg blevet opdelt i emner og meget i tvivl om sammenhængen i min bog. Jeg skribler videre på tankerne og ideerne, og måske kommer jeg lidt videre med det her i 2016?

IMG_4835

  • Lære at temperere chokolade
    Okay, ikke verdens største issue, men der er plads til de små overskuelige ting på min liste også, og hver gang jeg smelter chokolade, så irriteres jeg over ikke at vide, hvordan jeg opnår knæk eller cremet konsistens. Det er sådan lidt tilfældighederne, der hersker i mit køkken, og det må da være til at blive lidt dygtigere til eller?!
  • Lære at lave sushi
    Vi bliver i køkkenet, fordi jeg har mange år drømt om at blive sushimester, men har aldrig prøvet kræfter med det endnu. Hvem ved, måsker det ender med sushi her på bloggen?
  • Fredagscocktail
    Jeg kunne vildt godt tænke mig, at min mand og jeg fejrede weekendens komme med en fredagscocktail. Det kommer nok aldrig til at være sådan en fast ting på programmet, men jeg vil gerne have det på programmet, og derved får jeg måske også lidt flere færdigheder indenfor disciplinen

Foruden de nævnte, så har jeg en bror på Fyn, som jeg ikke ser nok til, veninder, som jeg synes er ved at glide væk på grund af hver vores travlhed og et hus, som jeg stadig gerne vil gøre en hel masse ved. Vi, min mand og jeg, har desuden besluttet at holde en cocktailfest her i huset og haven, så den er vi så småt gået igang med at planlægge til. Det bliver storslået og aldeles fantastisk med sådan en fest!

Hvis du vil se mine milepæle fra sidste år, så kan du finde dem her.

På bloggen fortsætter jeg ufortrødent i samme stil, som du er vant til. Jeg er så heldig at have samarbejdet med nogle fede og inspirerende brands, og jeg satser da også på, at kunne præsentere jer for mere inspiration i samme stil. Måske kommer der lidt flere outfits, randoms facts om mig og opskrifter, men jeg holder fast i boligstoffet, som jeg elsker at formidle med min egen subjektive tilgang. Vel mødt til endnu et skønt år forude ♥

English recap

I’m sharing my milestones for 2016 in this post. Focus will absolutely be on stabilizing my new business so I can keep balancing work and personal life after my own tune. This is my top 1 priority since I really enjoy this lifestyle. Also I need to take care of my self, get a hold on my thoughts and ideas on writing a book and I want to make our wedding album. On a minor scale I want to learn how to make great cocktails, throw a cocktail party for our friends and how to make homemade sushi. 

…………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.