0
Bolig Børn Børneværelset Lately

Annas skrivebord

Anna V1© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Et kig til Annas skrivebord, som nærmest er en lille kreativ hule i krogen af hendes værelse. Hun var ikke helt tilfreds med situationen, men måske hun alligevel har fået øjnene op for det lille hjørne?

indlægget indeholder reklame_grønPigerne er faldet godt til i konceptet med at have hvert sit værelse. Som en positiv bi-ting har vi erfaret, at nattesøvn og morgenrutine er blevet langt bedre, idet de falder nemmere i søvn og kan tilpasse hvert deres sovemønster uden hensyntagen til hinanden. Virkelig positiv konsekvens ved at have splittet dem.

Nå, men det skal handle om Annas skrivebord. Hun har nemlig været temmelig misundelig på sin søster, der fik et nyt skrivebord med skuffer (som jeg viste jer i indlægget med Frejas værelse). I Annas værelse var der en dyb vindueskarm, hvor vi tidligere havde hylder til sko og makeupsager, da vi selv boede i værelset. Krogen var perfekt til at skabe et hyggeligt skrivehjørne, så jeg fjernede hylderne og indrettede det med billeder og tegnesager. Jeg tror faktisk, at hun efterhånden er landet godt, i hvert fald fortrækker hun sig jævnligt med papir, saks og lim og lader til at nyde sin lille hule. Jeg synes, jeg stadig mangler at gøre den ekstra hyggelig, så jeg har kig på lidt forskellige ting til skrivebordet.

Anna V3Anna V4Anna v2Anna V5Børnenes skrivebordsfavoritter

1/ Peacock blyantholder 2/ Kreahæfte med klistermærker 3/ Skrivebordsopbevaring udformet som et folkevognsrugbrød (fås i flere farver) 4/ DIY figur af Rie Elise Larsen 5/ Tusser i træblok fra Djeco 6/ Smuk malebog af illustrator Sofie Børsting

Jeg havde egentlig tænkt, at hun på et tidspunkt skulle have lov at få et skrivebord ligesom Frejas, men måske det slet ikke bliver nødvendigt, når hun nu er blevet så glad for hjørnet her. Det må tiden vise…

Jeg har lige hentet to trætte trunter hjem, som sidder med rosiner og stener TV. Vi har besøgt fritidsordningen, som de skal starte i om bare en måned, og jeg kan bare mærke, hvordan vi alle bruger kræfter på tanken om noget nyt ♥

English recap

The pictures are from Annas room where we have used the windowsill to make a desk. I love the idea but had to sell to her since her sister was given a “real desk” with drawers and everything. In spite of a bad start I have seen more than just once how Anna has disapeared to her room to cut, glue and draw all by her self and actually believe she is taking to her cozy drawing den.

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.