0
Børn Dame-halløj Hverdag & opdragelse

Engang græd jeg…

IMG_1618
© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Om at græde i tide og utide, og tanker om, hvad det positivt betyder for ens karakter. Her er mine tanker om både min og mine børns udvikling…

Da jeg var barn, ung teenager og ung voksen, var det helt almindeligt for mig at fælde en tåre ofte. Ja, når jeg tænker over det, var det vel næsten dagligt, eller i hvert fald ugentligt. Jeg græd selvfølgelig, når jeg var ked af det eller presset, og det er klart, at der i ungdommens år er mere ustabilitet i ens tilværelse, som dermed kan fremkalde en tåre, men jeg græd også af glæde. Jeg græd over film, bøger, reklamer og i det hele taget lod jeg mig røre og rive med ved selv den mindste følelse.

Jeg er mor til to skønne piger, og min ene pige især begynder at lade sig påvirke af stemninger. Selvom hun er en stabil og glad pige, så oplever vi hende bryde ud i gråd over film og sange. Senest sad vi i bilen og lyttede til Hollow Talk, og det må være melankolien i selve melodien, der gjorde udslaget, fordi teksten forstår hun jo ikke, men pludselig sad hun og hulkede i sin autostol.

Jeg bliver rørt og glad over at se den side udvikles i mine børn. Jeg selv har aldrig haft noget imod en ordentlig tudetur, derimod mærker jeg hvor mange lag, det har givet mig, og hvor meget det betyder for min måde at anskue livet på. Hvis mine piger vokser op med lige så store muligheder for at mærke og værdsætte livets facetter, så bliver de nogle fine mennesker med meget at give videre. Så kan det da godt være, vi skal tude et par gange om ugen, og jeg er helt sikker på, at deres far i så fald lige skal finde ud af, at det kan være en ok ting. Jeg synes ofte, gråd tolkes som noget negativt, men det behøver det jo ikke altid at være. Det letter hjertet at græde, og jeg synes, vi skal lære vores børn at græde, i stedet for at lægge låg på følelserne.

2015-06-12 23.08.39IMG_0011.JPG

Jeg selv græder så ufatteligt sjældent efterhånden. Jeg har spekuleret meget på, om det er et kynisk voksenfilter, man bare får eller om det er fordi, mit liv bare er så meget mere stabilt og godt nu, men jeg savner faktisk tudeturen i ny og næ, og kan godt finde på at fremprovokere den med musik eller film.

Sjovt nok er jeg jo blevet meget mere angst efter jeg har fået børn – en ekstra lille gave, som følger med i pakken, når vi tager hjem fra hospitalet med vores nye små – men måske det er de der løvemor-egenskaber, som gør at vi ikke græder lige så meget som tidligere? Måske vi mødre bare er på vagt hele tiden? Måske du kan genkende det fra dig selv? ♥

English recap

When I was younger I used to cry a lot more than I ever do now. I cried because of heart worries, when education felt tough or for other reasons that made life unstable but I also cried of joy. It’s not that I don’t get moved now, and when I cry theses days it’s mainly because of films and songs and happy things. When I get mad I don’t cry, not unless I get extremely mad and that almost never happens. My girls are getting to that age now when they break a tear watching films and even just being hit my the melancholy of a tune. I love seeing them evolve into these sensitive mini people and hope that they too will appreciate their nature as they grow up.

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.