Hvad er en god morgen for dig?

IMG_9000© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Hvis weekendens morgenbord er overlæggeren, hvor langt nede kan vi så lægge underliggeren? Det handler om den gode morgen og de ting, som pynter på helhedsbilledet, men også lidt om sure børn og frustrerede voksne.

indlægget indeholder reklame_grøn

(Indlægget udgives i samarbejde med Rynkeby)

Øverste billede repræsenterer så mange følelser i mig, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte. Her på det seneste oplever vi herhjemme, at vores morgenrutiner er blevet forstyrret (de voksnes fejl of course), og at pigerne derfor stiller nye krav. Vi har tilladet vores ellers stringente hverdagsstruktur at blive brudt – vi har gjort undtagelser, som efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen, og det har små piger på snart 6 år altså lidt svært ved at gennemskue. Det har muligvis også noget på sig, at de nærmer sig en alder, hvor de søger egenværdi og gerne vil mere selv, men i hvert fald har vi nu drøftet, hvordan vi med vores hverdag, mødetider og ønsker kan tilpasse og sikre, at vores morgen nu også er positiv. Det er jo af vanvittig betydning for, hvordan resten af dagen føles, om man har fået en god start på dagen eller ej, ikke?!

Det har ikke just været de fedeste morgener, vi har oplevet her på det sidste. En af pigerne har været på trods-stien, altså på den ret voldsomme og massive måde, og vi har ærligt talt ikke vidst, hvad vi skulle stille op. Indlægget her har jeg derfor brygget på i en uges tid, da jeg har brugt det som en proces til at tænke mig om og gennemarbejde mine følelser. Jeg har nemlig også været slemt skuffet over mig selv i visse øjeblikke, og måske netop derfor brød jeg faktisk også ud i gråd, da jeg så denne ellers ret søde og fine videohilsen fra Rynkeby.

Den gode morgen handler for mig personligt om tid og overskud, men tid og overskud kommer ikke af sig selv. Derimod er det jo i grunden meget individuelt hvad der lige præcis skal til for at man fyldes op. Jeg kan godt lide et morgenbord med flere valgmuligheder, stearinlys og blomster – og altså at vi alle sammen har lyst til at sidde der sammen. Jeg kan godt lide at have muligheden for at vågne stille og roligt, fordi ellers får jeg simpelthen ikke min hjerne med i farten. Anna er faktisk lidt på samme måde, og hun fungerer helt klart også bedst, når rammerne er velkendte. Derfor, når vi nu har gjort undtagelsen til reglen, så er der naturligvis ballade, fordi vi gerne vil vende bøtten og gøre reglen til reglen igen.

Det er et faktum at en dårlig start på dagen har en negativ effekt på både humør og effektivitet resten af dagen, men vidst du at undersøgelser peger på, at hver 5. dansker er ramt af dårligt humør fra morgenstunden, når hverdagen sætter ind.

Sådan kan du påvirke din morgen positivt

  • Planlæg morgenen allerede dagen før – læg for eksempel tøj frem til børnene, stil tallerkenerne frem på bordet, så alle føler sig inviteret til at sidde sammen
  • Giv dig selv plads til at din krop vågner med dig – drik for eksempel et glas lunken vand med citron i
  • Aktiver kroppen fysisk, lav for eksempel en solhilsen eller nogle bløde stræk, så dine led kommer igang
  • Spis et fornuftigt morgenmåltid, mens du sidder ned

skål06Jeg fandt dette gamle foto i arkiverne – se min lille Freja-mus ♥

Jeg kan godt lide ideen om, at vi sidder sammen omkring måltiderne, men indrømmet, så er det bare ikke altid sådan det bliver i hverdagen. Til gengæld gør vi lidt ekstra ud af det i weekenderne, hvor der enten bages, varmes gode gammeldags rundstykker eller køres en tur til bageren. Jeg tror, at pigerne allermest glæder sig til syltetøjsmadder og juice, men jeg har faktisk hørt Freja omtale lørdagsmorgenmaden som noget, hvor vi alle sammen skulle sidde der samtidig. Jeg bilder mig ind, at det er hendes hygge-gen, der talte der 😉

Jeg tror, jeg vil kigge de gode råd igennem og lave et par små justeringer ud fra dem. Vi er der næsten, og det med selv at finde overskudet til at klare hverdagen, det er jo vores eget ansvar, så det arbejder vi også bevidst med herhjemme ♥

English recap

A good morning for me starts with some stretching, a glass of lukewarm lemon water and time to sit with the family enjoying a good breakfast. Funny enough flowers on the table a candles also brings something extra to the mood and as you might know a good start actually has positive consequences for the rest of your day – also on how effective you are. 

I like it when we sit together around mealtimes, but admitted it’s just not always like that on every day mornings. In return we make an effort in the weekends where there is either home baked, warmed up good old fashioned rolls or we run a trip to the bakery. I think that the girls mainly are looking forward to jam and juice, but I’ve actually heard Freja mention Saturday breakfast as something where we all have to sit there at the same time. My hunch tells me that it is her coziness gene speaking.

It has not exactly been the best mornings we’ve experienced here lately. One of the girls has been on a spite path, that is, on the right violent and massive way, and we frankly did not know what we would do. This post has therefore been brewing in a week’s time, as I am using it to process my feelings. I have been so disappointed in myself in certain moments, and perhaps that is why I broke a tear watching this cute video by Rynkeby.

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

madplan
Follow:
Share:

2 Comments

  1. Anja
    9. marts 2016 / 9:42

    Godt indlæg, jeg har det også bedst med at vi har en god morgen, og komemr godt ud af døren alle mand.
    Jeg tror også det gælder om ikke at sætte ens ambitionsniveau for højt. Og accepetere at der ikke skal friskbagte boller og frisklavet jucie til for at det er en god morgen.
    Jeg synes selv vi har nogle gode morgener hvor jeg har en god føelse i maven af at vi er kommer godt fra start.
    Jeg står op noget før de andre og går en morgentur på ca. 30 min, når jeg kommer hjem, går jeg i bad og manden vækkeur ringer og han vækker vores 2 piger.
    De starter i sofaen i stuen med fjernsynet tændt og under et tæppe. I mens gør jeg klar til morgenmaden, som, de fleste morgner består af havregryn eller andre morgenprodukter med mælk på, andre gange af en smoothie. Derefter bliver de kaldt på, tv’et bliver slukket og vi spiser morgenmad, men manden laver pigernes madpakker.
    Når vi er færdige med at spise, går pigerne op og finder tøj frem og får det på, imens jeg rydder op efter morgenmaden, og vi mødes på badværelset hvor vi børster tæner, ordner hår og jeg make-up. Derefter pakker de tasker og så må de tænde for tv’et igen, imens manden og jeg bliver helt klar, og så er det ud af døren alle mand og afsted på cyklerne. Vi bruger omkring 45 min. på vores morgner, og synes de fungere godt, men vi er også heldige med at vi kan sende pigerne direkte i skole og selv tage på arbejde til kl. 8. Og vores piger er 7 og 10 år, så de er rimlige godt selvhjulpne.

    • 16. marts 2016 / 14:15

      Hej Anja – jeg synes jeres morgen lyder helt fantastisk og overskudsagtig, men det er vel også netop pointen – altså at man finde de vaner, som giver overskud. Hurra for det og tak fordi du delte din morgen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.