0
Drinks & Snacks

Sådan laver du en god slow brew kaffe

Sådan laver du en god slow brew kaffe© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Om langsomme fridags-nydelser, duften af friskmalede kaffebønner og vigtige tips til dig, som vil brygge en god kop kaffe i fridagene…

(Indlægget er sponsoreret af Merrild)

indlægget indeholder reklame_grønDagen i dag starter med ordene “smagen af god tid”. Det er gør de af flere dejlige grunde, men mest af alt, fordi i dag er den første i en hel uge, hvor vi ikke skal noget – overhovedet! Der har været knald på, og i dag valgte jeg derfor at starte helt og aldeles langsomt med en kop kaffe, som jeg ventede tålmodigt på ved komfuret, mens duften af de friskmalede bønner ramte min snude. Det er bestemt ikke hverdag, at give sig tid til den slags kopper, men det er en god aktivitet, hvis man har brug for hjælp til at næsten meditativt at synke ned i tempo.

Sådan laver du en god slow brew kaffeSådan laver du en god slow brew kaffeSådan laver du en god slow brew kaffe

Merrild har lanceret nye tanker og bønner i deres sortiment, og jeg har fået lov at prøvekøre begge dele. Mottoet “Smagen af god tid” taler til mig, fordi noget af det, som vi danskere er meget dårlige til, det er faktisk at tage os tid og at trække vejret langsomt.

For at det giver mening for dig, hvorfor kaffe har noget med den sag at gøre, så lad mig starte med at give jer et par gode råd til kaffebrygningen:

Slow Brew kaffe

Den rigtig gode kop kaffe, den er moderne, men i virkeligheden fremkommer den ved en manuel og simpel bryggemetode, som går under kulturbegrebet Slow Brew.

Hvis du går og bilder dig selv ind, at du ikke kan lide filterkaffe, så er det fordi, du kun har smagt den slags, som vi er vokset op med. Tryk på en knap og så er kaffen klar! Der findes naturligvis maskiner på markedet, som har sørget for professionelle og blide bryggemetoder, for eksempel Moccamaster, som jeg tidligere har skrevet om, menSlow Brew handler om så meget mere end bare den kop kaffe. Det handler nemlig om vejen dertil – det er en kultur, som vel nærmest kan sidestilles med yoga, hvor fokus ligger på at tage sig tiden til at fremkalde det gode resultat.

Det kræver ikke alverden, hverken i udstyr eller for så vidt i viden. I hvert fald ikke til at starte med, fordi bliver du rigtig interesseret i kaffen, så er der faktisk lige så meget viden bag, som der er for en somelier med hans vin. Vi starter et andet sted her, og vil du have en visuel indføring i teknikken, så kan du for eksempel se denne slow brew guide på youtube, ellers blot søge på Slow Brew Coffee.

GODE TIPS

  • Skyl kaffefilteret før brug – det skal i øvrigt helst være et hvidt filter, for at undgå smagsnoter fra filteret
  • Mål den rette mængde bønner af til den rette mængde vand. 60 gram bønner passer til 1 liter vand
  • Bryg kaffen på kildevand – ja, du læste rigtigt. Kalken i vandet gør kaffesmagen flad, og især vi på Amager har store kalkmængder i vandhanen
  • Sørg for ikke at drukne kaffebønnerne – sørg i stedet for at vand og bønner bliver på samme niveau i filteret og hold øje med at kaffebønnerne hele tiden virker “opsvulmede”, mens vandet drypper ned i koppen

Sådan laver du en god slow brew kaffe

Jeg har startet min kafferejse med kaffemøllen her, så jeg smager på de 3 varianter, som Merrild har sendt mig. Jeg har lavet espresso, fordi det er det, jeg mest drikker, men i næste uge kaster jeg mig ud i vol. 2, hvor der skal slow brewes, og jeg glæder mig til at melde tilbage til jer, hvordan det hele går.

Så er det nu du skal stemme i og give mig (og mine andre læsere) erfaringer og tips med på vejen. Hvad skal jeg vide, huske og vil du være med i min lille kaffeskole? I så fald er du velkommen til at lave dine egne forsøg med at male dine bønner, slow brewe din kaffe eller noget helt tredje. Bruge kommentarsporet herunder til at dele med mig og alle andre, hvis du har lyst ♥

English recap

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Heidi Hermansen
    25. marts 2016 kl 13:49

    Hvor er den fine kaffemølle fra? Jeg drømmer nemlig også om selv at male bønner og engang imellem nyde en rigtig go’ kop kaffe ekstra meget <3

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      1. april 2016 kl 21:32

      Altså, jeg bliver ved at komme fra det med at give dig et svar, fordi jeg aldrig kan huske, hvad den hedder. Nu sidder jeg så her igen – ved tasterne, men væk fra køkkenet. Jeg følger op med mere info om kaffemøllen og alt det andet grej, så hold øje med det næste indlæg om kaffe her. God weekend til dig, kh Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.